HISTORIENS VINGESUS


Foto: Esben Albjerg

PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



For to hundrede og tolv år og fire dage siden skrev den danske forfatter Knud Lyne Rahbek en revolutionerende bemærkning i sit forord til en historisk roman, han netop havde afsluttet. Romanen hedder Camill og Constance. Et Revolutions Skilderie og handler om Den franske Revolution med start i 1789. Rahbek var professor i litteratur, og vi kan derfor tro, at han kendte rækkevidden af sine ord.
Bemærkningen, som vi finder i en bisætning, udtrykker hans bestræbelse for at lade revolutionstidens

”virkelige Begivenheder have Indflydelse paa de digtede Personer”.

Da jeg for nogle år siden læste denne bemærkning, Rahbek kalder den sin ”Opfindelse”, mærkede jeg den der stille rislen ned langs rygraden, som vel er det nærmeste, en litterat kommer følelsen af historiens vingesus.
Jeg måtte læse linjen igen og igen. For måske var der noget, jeg havde misforstået.
Så læste jeg romanen og blev stadig mere sikker på, at jeg her sad over for en virkelig sensation. Ikke bare i den danske litteraturhistorie, men i den europæiske.

TO HØJDRAMATISKE FORTÆLLINGER
Udtrykket ”historiens vingesus” er omkring hundrede år gammelt og bruges til at udtrykke en stærk følelse af, at noget nærværende har vidtrækkende betydning. I dag, tirsdag den 22. marts 2011, er der så stærke vingesus, at man næsten må dukke hovedet:
En alliance på toogtyve nationer bomber i Libyen for at få enevoldsherskeren Gadaffi til at forstå, at han i lighed med andre enevoldsherskere i Nordafrika og Mellemøsten skal lytte til sit folk og ikke dræbe det.
Og i kølvandet af Japans reaktorkatastrofe er diskussionen om afløsere til a-kraftværker så levende som nogensinde.
Disse hændelser har revet os ud af den daglige trummerum, hvor det meste ser ud, som det så ud i går. De har synliggjort historien i dens foranderlighed gennem deres højdramatiske fortællinger om, hvordan tryk avler modtryk, og om den selvbesindelse, selvforvoldte katastrofer leder til.
Vi ser og forstår her historien som en række håndgribelige hændelser, der hænger sammen i mønstre, som vi kan begribe med vores forstand og derigennem påvirke i en bestemt retning.
Og gik vores forsøg på at skabe historien efter vores eget hoved skævt, vil vi straks begynde at forklare hvorfor og om muligt prøve at justere.

MASSER AF KONFLIKTER
Denne måde at betragte historien på stammer som så meget andet godt fra Oplysningstiden og er på alder med Rahbeks revolutionsroman om kæresteparret Camill og Constance. Det var Den franske Revolution, som på en uhørt radikal måde skabte og synliggjorde en lang række historiske forandringer og derigennem fik menneskene til at forstå deres rolle i historien:
De kunne ændre den og herigennem få et værdigt liv.
Det er om kampen for dette, revolutionen og Rahbeks revolutionsroman handler. Samtidig handler den om, hvorfor det mislykkes.
I min blog for en uge siden (tirsdag den 15. marts 2011) gengav jeg  romanens første sider. Set med romanpersonernes øjne er der tale om en idyl, men under overfladen er fortælleren ved at lægge ordentlig i kakkelovnen til flere forskellige slags opgør.
Måske mest tydeligt tegnes konflikten mellem dem, som har taget slæbet for konge og fædreland – repræsenteret ved en mand af gammel adel, og ”de dunhagede hofpoge” – altså medlemmerne af hofpartiet, som ingen ting har udrettet.
Tydelig er også en skillelinje mellem de gejstlige, som arbejder i evangeliets tjeneste, og dem, der rager til sig.
Ligeledes nævnes der nogle, som bare sveder og arbejder. Mon ikke der her tænkes på de franske bønder, hvis forhold gennemgående var værre end usle?
Ikke helt så tydeligt er et opgør mellem de fire sammenbragte børn antydet. Men læg mærke til, hvad den ”sødtalende” Ludvig den XIV citeres for: At Pyrenæerne er væk. Men det hverken var eller er de jo. Og på samme måde er forskellene mellem borgerbørn fra en oplyst middelklasse, Camill og Maximin, og adelsbørnene, Constance og Victor, på ingen måde elimineret.
Hermed er det forberedt, at de tre drenge i romanens videre forløb tilslutter sig forskellige grupper og bekæmper hinanden på liv og død.
At den smukke Constance fra adelsstanden og borgerbarnet Camill forelsker sig i hinanden har vi nok allerede gættet. En sådan forbindelse mellem personer af høj og lav stand kaldes med et  fransk ord en mesalliance, og sådan en var i slutningen af 1700-tallet virkelig eksplosiv.
Det spændende er så at følge, hvordan det hele forløber, men også, hvordan romanfigurernes særlige egenskaber og udvikling bliver historisk autentiske ved, at de udspringer af deres tidsalders historiske egenart. I deres måde at tænke og handle på udtrykke de en bestemt historisk epoke med dens længsler og muligheder for forandring.  

DANMARK I FØRETRØJEN
Og sådan det være. Nok så virkelighedstro historiske kulisser som bygninger og beklædning, mad, møbler og anden lokalkolorit kan have en vigtig funktion i en historisk roman. Men de skaber den ikke. Det kan kun de digtede personer.
Efter sin enkle recept: at lade de virkelige begivenheder have indflydelse på de digtede personer, skaber Knud Lyne Rahbek altså en ny genre, den moderne historiske roman, ved at give historisk troværdighed i persontegningen og i udviklingen af personerne.
Dette sker femten år før, Walter Scott skriver sin Waverley, en roman, der hidtil har haft æren af at være den moderne europæiske litteraturs første ægtefødte historiske roman.
Men æren er altså Knud Lyne Rahbeks og romanen hedder Camill og Constance. Et Revolutions Skilderie. Således er romanen ikke blot en bog om en revolution, det er også i sig selv en revolutionerende bog.
Og den er dansk.

ET PAR TIPS
En mere udførlig begrundelse for præcis dette er kernen i disputatsen Den brændende Fakkel. Om dobbeltgrebet i Knud Lyne Rahbeks liv og revolutionsroman, som læsere af denne blog måske mere end én gang har tænkt på at anskaffe. Det gøres enkelt ved at gå ind på fx http://www.universitypress.dk/shop/boeger-med-online-rabat-91c2.html
Leveringstiden er 1-4 hverdage.
Mens man venter, kan man fordybe sig i et fortræffeligt interview på
Blader man tilbage i bloggen, finder man flere henvisninger.

Eller hvis man er så heldig at bo i Danmark, kan man jo gå direkte til den lokale boghandler!


ANNONCE:


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar