 |
| Så højt lå sneen i min have 9.5. 2011 |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Det er den grønne farve på træerne, den næsten smeltede sne, græsset, som snart skal slås, hvide ben, blege overarme og røde næser, rulleskøjter, skateboards og motorcykler, vanvittige motionister i årets første halvmarathon, konen, som trækker skvalderkål og brændenælderødder op, jeg selv, som bygger en ny terrasse af kampesten, så krydderurterne kan vokse på et fint sted, piger som hinker og sjipper, anemoner og følfod, persillen i altankassen, og så er der jo fuglene, i dag så jeg en rødkælk i en aronia, drenge på knallerter og piger på scootere, løftet stemning uden en lille en eller to, folk lufter tænderne mere, end de plejer, biler standser for fodgængere, og igen fuglene, som synger, mens solen langsomt daler, og begynder, inden den er helt stået op, og fortsætter dagen lang.
I Finland er det nationalistiske og fremmedfjendske parti Sandfinlænderne årsag til, at den kritiske journalistik er ved at blive genopfundet, og i Danmark kæmper Det Radikale Venstre for at få gjort kampen mellem rød blok og blå blok til historie og samtidig genopfinde det samarbejdende folkestyre. I Danmark har man endelig fundet ud af, at Pisarapporterne trækker socialitet og kreativitet ud af folkeskolen, og i Finland er forårssemestrets undervisning afsluttet – i hvert fald ved Helsingfors Universitet.
Jeg føler foråret overalt, i dag var der ligefrem sommervarme, plus 23 grader i skyggen, og sender en kærlig hilsen til de stakler, der lever under himmelstrøg, hvor årstiderne er uden betydning, fordi det er varmt hele tiden.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar