KAT! IKKE SNEGL











PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



”Connie Hedegaard roser regeringens ambitiøse klimamål” lød overskriften på første side af dagbladet Information for nogle dage siden.
Vi var i Österbotten små 500 km nord for Helsingfors, jeg havde taget Information med og sad og læste ved køkkenbordet.
- Vem är Connie Hedegaard? spurgte min svigerfar.
- Konservativ. Har været journalist. Hun var også miljøminister. Og Danmarks første klima- og energiminister. Nu klimakommissær i EU, svarede jeg.
- Är hon bra?
- Hun går ikke efter magten for magtens skyld, men  for miljøets skyld. Og klimaets, svarede jeg og så ud på det fuldstændigt normale efterårsvejr. 
- Det er usædvanligt.
 Jeg kunne godt høre, at det lød helt forkert. Som hvis man for eksempel sagde:

Lille snegl,
Lille snegl,
Lille snegl på vejen
Hvis er du?
Hvis er du?
Jeg er sgu min egen?

For det er ikke snegl, han skriver, Piet Hein. Det er jo kat. Som på mange måder er det modsatte af snegl.
Og selvfølgelig skal ministre kæmpe for deres ressort. Det havde jeg næsten glemt. Det er derfor, de har fået magten. Ikke for at blive siddende og glinse som stoppenålen gjorde i H.C. Andersens eventyr af samme navn.
Nemlig før, der gik et vognmandslæs over den.


ANNONCE:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar