PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Det er altid en mærkelig fornemmelse knyttet til stater, der opstår, genskabes i en ny form eller ligefrem genopstår.
TRE EKSEMPLER
For eksempel er Republikken Finland et landområde, som fra middelalderen optræder som Sveriges østre rigshalvdel, ved Landdagen i Borgå i 1809 bliver ”ophøjet blandt nationernes tal” som russisk storfyrstendømme med navnet Finland og først med denne ophøjelse som det statsretslige grundlag for landets autonomi erklærer sig selvstændigt den 6. december 1917.
Tyskland, som vi kender det i dag, er på ingen måde identisk med det Preussen, som sammen med Østrig besejrede Danmark i 1864. Vi skal via det Tyske Rige fra 1871, hvor en lang række tidligere selvstændige, små tyske stater i det Nordtyske Forbund og det Sydtyske Forbund slutter sig sammen til et kejserdømme, og frem til Weimarrepublikken af 1919, før vi, med et halsbrækkende spring over nazismens diktatur og Tysklands adskillelse i DDR og BDR, har det geografiske og institutionelle grundlag for dagens Tyskland.
For da slet ikke at tale om Kongeriget Danmark, hvis geografiske område først efter Genforeningen i 1920 ligger fast. Så længe dét varer. ”Engang du herre var i hele Norden, bød over England…”, som det hedder i eventyrdigteren H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”. Men det er ganske vist, og så har han oven i købet ikke fået plads til erobringerne i Østersøområdet og kolonierne i Asien, Afrika og Amerika. Blandt andet genopståelsen af Kongeriget Norge var et resultat af Danmarks formindskning.
HIMMEL OG JORD ENGANG FORGÅR
Om nogle dage ryster jeg den finske regn af min hat for at drage til Tanzania, hvor jeg er blevet lovet godt vejr og ikke under 30 grader i skyggen. Hver dag.
Min vane tro, når jeg skal danne mig et første, hastigt overblik over noget geografisk eller historisk, griber jeg ud efter Gyldendals Opslagsbog, som har fulgt mig trofast i præcis et halvt århundrede. Men nej, naturligvis, her står der ingenting om Tanzania, der jo først opstod i 1964 gennem en forening af Tanganyika og Zanzibar.
Når jeg har siddet lidt under en palme i Zanzibars Stone Town, et langsomt smuldrende monument over kulturel og handelmæssig indflydelse fra afrikanske, arabiske, indiske og europæiske lande, må det være mig tilladt at have glemt EU’s og euroens og alverdens finanshuses igangværende kriser.
Som overgang kunne jeg jo sidde og nynne den gamle kanon:
Himmel og Jord engang forgår.
Himmel og Jord engang forgår.
Men musikanterne, men musikanterne,
men musikanterne evigt består.
Måske nogen kommer forbi og vil deltage i sangen. Den er firstemmig.
?????
Hvem ved, hvordan det står til med euroen og EU i et, to, tre eller flere spor og tempoer, når jeg vender tilbage?
Julen kan, også på politikkens område, være fuld af overraskelser. Hvem mindes ikke Rumænien julen 1989! Rumænien blev medlem af EU i 2007.
ANNONCE:
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar