NEDMONTERING AF FINLANDSSVENSK KULTURLIV

Tulipanløgene er fra handelsgartneriet i Överby

 

PROFIL

Asger Albjerg

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Det ville være så enkelt, hvis det bare drejede sig om en kæphøj bestyrelsesformands forsøg på med en uforskammet bemærkning at lukke munden på en undersøgende journalist.

Værre bliver det, hvis hans hensigt hermed var at unddrage sig sit ansvar for at redegøre for sin forenings dispositioner.

Men måske skyldes hans tavshed og henvisning til den administrerende direktør i virkeligheden hans skamfulde indsigt i, at det svar, han burde have givet for at dysse sagen ned, ikke er knyttet til virkeligheden, men kun findes i relation til en teori om fremtidsstrategier skabt af en amerikanske businessguru ved navn Jim Collins.

Det lyder abstrakt. Og er det. Jeg skal tage det konkret. Punkt for punkt.

– Bestyrelsesformanden hedder Per-Edvin Persson, og han står i spidsen for Svenska Folkskolans Vänner (SFV) og Axxell Utbildning Ab.

– Den administrerende direktør for Axxell Utbildning Ab er Stefan Johansson.

– Jim Collins strategiteori drejer sig om at fokusere, prioritere,  konsolidere og professionalisere – hvilket abstrakt set passer godt til fx Julius Cæsars strategi, da han et halvt århundrede før vor tidsregning vandt Gallerkrigene og hermed ændrede Europas fremtid.

– Axxell City, beliggende på Georgsgatan 18 i det centrale Helsingfors, er genstanden for hele diskussionen. Det er en folkehøjskole med linjer for dokumentarfilm, medieteknik, tegning og maleri samt forskellige skrivekurser. Skolen har hidtil haft til huse i det finlandssvenske kulturcenter i en forhenværende skole på Georgsgatan, men skal nu flyttes fra denne centrale placering i Helsingfors til den anden side af Ringvej III. Hvis det lyder som langt væk i forhold til den nuværende adresse, har jeg udtrykt mig klart.

– Og til sidst og vigtigst: Årsagen til, at bestyrelsesformand Per-Edvin Persson ikke vil udtale sig til pressen, men henviser til sin administrerende direktør Stefan Johansson, er åbenbare planer om at kvæle skolen ved gennem den nævnte flytning at fratage den det nødvendige elevgrundlag. I Stefan Johanssons mund lyder svaret på spørgsmålet om nedlægning således:

Svaret er nej. Om det vore så skulle vi ha lagt ner enheten direkt. Verksamheten ska fortsätta enligt samma principer.

Den, svaret blev rettet til, er journalisten Magnus Londen, som i Journalisti.fi se: 

 http://www.journalistiliitto.fi/journalisti/lehti/2012/10/artikkelit/cityskolan-

flyttar-till-landet/

med åbenbar professionalisme har fokuseret på et varmt emne for ikke blot finlandssvenske kulturinteresserede, prioriteret kernepunkterne i hele sagen og dermed konsolideret opfattelsen af, at den hæderværdige kulturinstitution Svenska Folkskolans Vänner i dag administreres af økonomiske køllesvingere.

Lad os et øjeblik endnu engang betragte den administrerende direktør Stefan Johanssons snu formulering:

Om det vore så skulle vi ha lagt ner enheten direkt. Verksamheten ska fortsätta enligt samma principer.

Administrerende direktør Stefan Johanssons følelse af magtfuldkommenhed fejler ikke noget. Og ved at henvise til principper forsvarer den magtfuldkomne let sin position og sine beslutninger. For det er jo ikke ham, men principperne, der regerer. Og de er neutrale. Altså objektive.

Den således principfaste principrytter, administrerende direktør Stefan Johansson, overser desværre, at når virkeligheden bag principperne ændres, så falder principperne som et korthus.

For ingenting fungerer naturligvis på samme måde i landlige omgivelser som det gør i en skole, hvis hele virksomhed er bygget op i forhold til den urbanitet, der har omgivet den siden starten. Ændres der her, smuldrer elevgrundlaget, og med det skolens eksistens og brand som et sted, der skaber forfattere, dokumentarfilmere og malere.

Eller skaber mennesker med en dybere indsigt i film, litteratur og kunst.

I de indlæg, jeg har kunnet følge i medierne, har ingen sagt eller skrevet ét ondt ord om selve det sted, Axxell Överby, hvor der findes et handelsgartneri og en haveskole, som Axxell City med sit forfatterværksted og dokumentarfilmkurser med mere skal flyttes til. Jeg kender det, for jeg har ofte været der, når jeg har haft brug for tulipanløg, læggekartofler, græsfrø, muld i sække, krydderurter, planter til hæk og den slags. Gode råd ikke at forglemme.

Den konkrete virkelighed, som får administrerende direktør Stefan Johanssons smukke principper til at falde, er således ikke, at Överby ligger smukt og landligt med fantastiske muligheder for lange spadsereture. Det er, at Överby ligger en times buskørsel fra det centrale Helsingfors plus en gåtur på et kvarter. Hvilket skal ganges med to, for at man kan få et billede af rejsetiden. En del af skolens elever er pensionister, nogle er tilrejsende fra andre byer, endda fra andre lande, mange har et ansvarsfuldt arbejde eller børn, som de stjæler tid fra for at komme på kursus. Og så videre. Og så videre. Ja, jeg havde nær glemt alle gæstende forfattere og kunstnere fra Helsingfors, hvis rejsetid for et par timers usselt betalt medvirken nu bliver forlænget ud over det holdbare.

Femten af dem protesterer i et læserbrev i det finlandssvenske dagblad Hufvudstadsbladet (16.5.12) mod det, de kalder ”ett ogenomtänkt beslut”. Brevet indledende linje lyder:

Yxan fortsätter gå över små enheter, nu drabbas också folkbildningen.

Bestyrelsesformand Per-Edvin Perssons teorier om at fokusere, prioritere,  konsolidere og professionalisere er absolut brugbare i denne sammenhæng. Men i de rette hænder. Hans og den administrerende direktør Stefan Johanssons problem er i al enkelhed, at de til forskel fra Julius Cæsar, da han erobrede Gallien, i deres fremtidsstrategiske dispositioner åbenbart ikke bekymrer sig om den konkrete virkelighed, som de bruger principperne på.

Dette vidner ikke om professionalisme.

At bestyrelsesformand Per-Edvin Persson og administrerende direktør Stefan Johansson samtidig som repræsentanter for en finlandssvensk kulturinstitution arbejder på nedmonteringen af det finlandssvenske kulturliv, som de er sat til at arbejde for, er skammeligt og kan lige så lidt forklares som det bekendte dictum, der tillægges en amerikansk general under Vietnamkrigen:

Denne landsby kunne kun reddes ved, at vi udslettede den.

Jo, tak, der står man.

ANNONCE: