HAVES: POPULISME. ØNSKES: PARADIGMESKIFTE

Jan Vapaavuori










PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.


EU’s behov for en permanent redningspakke udstiller EU’s krise som permanent. Det er jeg ked af, fordi det underløber EU’s grundlæggende idé om, at en stadig dybere integration af stadig flere europæiske stater er den størst mulige garanti for fred og stabilitet i Europa og i den øvrige verden.
Det rigtig problematiske i denne sammenhæng er, at da den veltrimmede økonomi ikke længere holdt EU-staterne sammen, er fokus blevet rettet mod forskellige staters kulturmønstre. Det sker på en måde, som i bedste fald er klichepræget, i værste racistisk.

TO KLICHEFORESTILLINGER
Hvis finnerne ikke ligefrem er født med sisu, har den barske virkelighed med de lange vintre, karge natur og træ som en af de få naturressourcer lært dem at være innovative og kæmpe hårdt for brødet. I den daglige kamp kan man få brug for sin nabos hjælp, hvorfor hæderlighed og evne til samarbejde er kommet til at stå højt i kurs. Finlands historie som nation er bare et par hundrede år, men fremtiden er finnernes, derfor skal der knokles.
Grækerne, p.t. EU’s smertensbarn nummer et, skal ikke slås mod snestorme, men har det evigtblå Middelhav som nærmeste nabo, solen som bedste ven, heden som en undskyldning for en lang pause midt på dagen, aftenen som en opfordring til muntert samvær og en historie, antikkens, der giver selvbevidsthed som kunstens, filosofiens og demokratiets grundlæggere. Det skal nok gå alt sammen, det har det altid gjort, der er nok til alle af det hele, og får man kun lidt, har man snydt sig selv.
Jeg ved, og læseren ved, at ovenstående er klicheer om indbyggerne i nationerne Finland og Grækenland. Og alle ved vi, at der findes lignende forudfattede opfattelser om kulturelle forskelle mellem alle andre nationer både indenfor og udenfor EU. De kan være underholdende og hyggelige at udveksle, når det går godt.
Men set i lyset af den krise, EU er ved at bevæge sig ind i, og som ikke blot er EU’s egen private krise, men en krise med forbindelse til andre staters og kontinenters økonomier, bliver de nævnte fordomme skræmmende.
For de skaber et vi og et de, der ligger som den første begyndelse til netop de internationale konflikter, som EU er sat i verden for at undgå.

JAN VAPAAVUORI
En af de politikere i Finland, som tilsyneladende har forstået dette, er Samlingspartiets gruppeformand Jan Vapaavuori. Derfor har han i den forløbne uge fået en masse politiske bank.
Hvorfor? 
Jo, fordi han har blæst den finske sekspartiregerings krav om lånegarantier fra Grækenland en lang march. At disse lånegarantier skyldes de populistiske Sandfinlænderne permanente trussel om at rive endnu flere stemmer til sig ved at udstille grækerne som slappe og uærlige er en del af historien.
Det er netop gennem den uhæderlige virkelighedsflugt, som det er at lade landets økonomi- og udenrigspolitik styre af populistiske klicheer, at Finlands sekspartiregering med Samlingspartiets Jyrki Katainen som statsminister har svigtet EU’s grundværdier. For det er en politik, der er med til at legitimere og skabe endnu mere mistro og endnu større splid i Europa.
På en liste på i alt tretten personer, som mere end alle bidrager til verdens økonomiske krise, har det amerikanske Business Insider kåret Sandfinlændernes partiformand Timo Soini som nummer syv. Se: http://www.businessinsider.com/people-destroying-the-global-economy-2012-7?op=1 Så høj en international position har hans pendant i dansk politik, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, aldrig fået. Hun havde nok i at være den der (med hendes yndlingsudtryk) trak regeringen rundt i manegen.
Som om politik var en cirkusforestilling eller en kamp om at redde stemmer på et populistisk grundlag.
Timo Soini og Pia Kjærsgaard burde skamme sig.
Jan Vapaavuori, derimod, fortjener stort ros for ikke at være en medløber, men en modløber. De første er der godt køb på i disse tider, de sidste er en mangelvare.


ANNONCE:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar