PROFIL
Asger Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
I dagens politik vader vi i
nødvendigheder.
– Nødvendigheden
af en fortsat stram integrationspolitik er åbenbar.
– Atomkraft
er jo en nødvendighed for at redde klodens klima.
– Alle må dog
indse nødvendigheden af at sætte velfærdsstaten på skrump for at redde den.
Signalet er
hver gang, at det hjælper lige fedt at forsøge at ændre med fornuftens stemme
som at skrige sig hæs i protester.
Hvor sløjt
det står til med den demokratiske samtale, fik jeg for nogen tid siden et eksemplarisk
eksempel på.
Det skal vi da diskutere,
lød det fra en garvet politiker –
nærmest som et citat fra den store håndbog i demokrati.
Bemærkningen
(fra den tidligere formand for Socialistisk Folkeparti, skatteminister Holger
K. Nielsens) var svar på, at mange i hans parti ønsker SF ud af
regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Men uanset
hans egen positive holdning til samarbejdet blev bekendelse til netop den demokratisk samtale forsidestof i
dansk presse som et signal om en regering på afgrundens rand.
Havde han i
stedet sagt:
Nødvendigheden
af SF’s forbliven i regeringen kan der jo ikke herske nogen som helst tvivl om,
havde han talt som dagens
politiker, der dækker sig bag bedreviden, bag formaninger, bag henvisninger til
den store nødvendighed.
For
demokrati er ineffektivt. Det ved vi jo.
Det sinker
beslutningsprocesserne. Det er bevist.
Det bremser
innovationer. Det ser man hver dag.
Det hæmmer
konkurrenceevnen. Vi bliver sidst i klassen.
Det dæmper
væksten. Armod står for døren.
Derfor er
hurtige beslutninger, kontinuerlige innovationer og en potent konkurrenceevne nødvendige
for at fremme befolkningens tre store V’er: Vækst, Velfærd og Velbefindende.
Se på Kina!
Som objekt
for nødvendigheden er borgeren midlet for at nå resultater.
Er dette
politik? Nej!
Ideologi?
Nej!
Nyliberalisme?
Nej!
Dette er
moderne management i tjeneste hos den store nødvendighed.
Så er det
jeg spørger:
– Hvorfor?
og
– Til hvis bedste?
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar