PROFIL
Asger Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Jeg har sat mig ud ved
solbærbuskene. Bærrene er ikke store i år, men søde, og de nærmest springer af,
når hånden forsigtigt glider langs stilkene. Små, tørre blade vil gerne med,
dem renser jeg fra med det samme ligesom en del bær, der er skrumpet ind. Så
triller de ned i skålen, og hånden fortsætter ind i busken, hvis kviste
allerede føles en anelse stive mod de bare arme.
Sommeren her
i Finland har været usædvanlig rig på sol, og trods tørken har solbærbuskene
givet overvældende. De er ni i alt, de tre første fandt jeg plads til ved at
bakse kampesten op under stubben fra en fyr og fylde i med tilkørt muldjord. De
seks sidste vokser i to terrasser, jeg byggede på en klippe af blandt andet de
sten, der gav plads til de tre første buske.
Jeg føler,
at netop dette på samme måde som at plukke og koge bær til syltetøj er både elendigt
gammeldags, men samtidig skrigende moderne. Løftestænger, ondt i ryggen og sur
sved. Men også genbrug og selvpluk af egne, garanteret økologiske bær, som
bagefter bliver konserveret til vinterens forkølelser eller smagsoplevelser. – Findes
der for eksempel den camembert eller brie, der nydes bedre uden en klat
solbærsyltetøj?
I et
fremtidsbillede ser jeg nabolagets kolossale parcelhuse, der i de sidste år er
vokset op på minimale grunde med alfalteret parkering til to-tre biler,
kæmpeterrasser og flisebelagte havegange med natbelysning forvandlet til
Babylons hængende haver.
Sådan nogle
så jeg faktisk rigtige billeder af forleden, da vinderne af
danmarksmesterskabet i altanhaver blev kåret. Jeg har hørt om byhaver på
hustage, det har vel de fleste, men at et sindrigt system af altankasser på en
ganske almindelig altan på fire kvadratmeter kan forsyne altangartneren med alt
fra krydderier, salat, ærter og løg til gulerødder og kartofler havde jeg ikke
lige tænkt over. Og slet ikke, at der fandtes mesterskaber i netop denne kunst.
At sådant er
godt for ganen, folkesundheden, økologien og klimaet, er der ingen tvivl om, så
jeg foreslår, at det får epitetet moderne
og fremadrettet, mens asfalt og
fliser må bære hundehovedet som gammeldags
og reaktionært.
Hvor stor en
tilslutning synspunktet får netop i dag, har jeg ingen mening om, men jeg er
sikker på, at nedenstående opskrift på Solbærmarmelade
à la Åsá vinder alles stemmer.
Prøv den:
– Et kilo solbær til et kilo
sukker. Er bærrene modne i underkanten, indeholder de mest af geléstoffet
pektin, og du kan anvende almindeligt sukker. Er de modne i overkanten, bør du
bruge syltesukker, som er tilsat pektin.
– Fem deciliter vand.
– Læg de rensede bær i en gryde,
hæld vandet over og kog bærrene under låg i tyve minutter. Der røres og skummes
et par gange.
– Sukkeret tilsættes under
omrøring i ca. fem minutter, til det er opløst og lagen jævnt fordelt.
– Hæld syltetøjet op i rene,
varme glas og skru låg på.
– Opbevares svalt.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar