SOLBÆRSYLTETØJ






PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Jeg har sat mig ud ved solbærbuskene. Bærrene er ikke store i år, men søde, og de nærmest springer af, når hånden forsigtigt glider langs stilkene. Små, tørre blade vil gerne med, dem renser jeg fra med det samme ligesom en del bær, der er skrumpet ind. Så triller de ned i skålen, og hånden fortsætter ind i busken, hvis kviste allerede føles en anelse stive mod de bare arme.
 Sommeren her i Finland har været usædvanlig rig på sol, og trods tørken har solbærbuskene givet overvældende. De er ni i alt, de tre første fandt jeg plads til ved at bakse kampesten op under stubben fra en fyr og fylde i med tilkørt muldjord. De seks sidste vokser i to terrasser, jeg byggede på en klippe af blandt andet de sten, der gav plads til de tre første buske.
 Jeg føler, at netop dette på samme måde som at plukke og koge bær til syltetøj er både elendigt gammeldags, men samtidig skrigende moderne. Løftestænger, ondt i ryggen og sur sved. Men også genbrug og selvpluk af egne, garanteret økologiske bær, som bagefter bliver konserveret til vinterens forkølelser eller smagsoplevelser. – Findes der for eksempel den camembert eller brie, der nydes bedre uden en klat solbærsyltetøj?
 I et fremtidsbillede ser jeg nabolagets kolossale parcelhuse, der i de sidste år er vokset op på minimale grunde med alfalteret parkering til to-tre biler, kæmpeterrasser og flisebelagte havegange med natbelysning forvandlet til Babylons hængende haver.
 Sådan nogle så jeg faktisk rigtige billeder af forleden, da vinderne af danmarksmesterskabet i altanhaver blev kåret. Jeg har hørt om byhaver på hustage, det har vel de fleste, men at et sindrigt system af altankasser på en ganske almindelig altan på fire kvadratmeter kan forsyne altangartneren med alt fra krydderier, salat, ærter og løg til gulerødder og kartofler havde jeg ikke lige tænkt over. Og slet ikke, at der fandtes mesterskaber i netop denne kunst.
 At sådant er godt for ganen, folkesundheden, økologien og klimaet, er der ingen tvivl om, så jeg foreslår, at det får epitetet moderne og fremadrettet, mens asfalt og fliser må bære hundehovedet som gammeldags og reaktionært.
 Hvor stor en tilslutning synspunktet får netop i dag, har jeg ingen mening om, men jeg er sikker på, at nedenstående opskrift på Solbærmarmelade à la Åsá vinder alles stemmer.

Prøv den:
– Et kilo solbær til et kilo sukker. Er bærrene modne i underkanten, indeholder de mest af geléstoffet pektin, og du kan anvende almindeligt sukker. Er de modne i overkanten, bør du bruge syltesukker, som er tilsat pektin.
– Fem deciliter vand.
– Læg de rensede bær i en gryde, hæld vandet over og kog bærrene under låg i tyve minutter. Der røres og skummes et par gange.
– Sukkeret tilsættes under omrøring i ca. fem minutter, til det er opløst og lagen jævnt fordelt.
– Hæld syltetøjet op i rene, varme glas og skru låg på.
– Opbevares svalt.


ANNONCE:

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar