 |
| Martti Ahtisaari, finsk fredsmægler og nobelpristager |
PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Fredelig kappestrid og kappestrid i fred var
målet og forudsætningen for de moderne olympiske lege, som den franske baron
Pierre de Coubertin grundlagde og for første gang fik afholdt i 1896 i Athen.
Bag legene lå blandt andet den tanke, at undervisning i idræt gik hånd i hånd
med en forbedring af unge menneskers uddannelse og generelt bidrog til deres
udvikling. Konkurrencen mellem atleterne skulle være international, og ideen
fik momentum af samtidens voksende interesse for antikkens panhellenske lege,
som blandt andet var blevet afholdt i Delphi og i Olympia, og som arkæologerne
netop da fandt vidnesbyrd om.
Fred skulle også herske mellem
de græske stater, der i antikken sendte atleter til legene. Men det hørte med,
at mange af disciplinerne, de kæmpede i, ikke kunne adskilles fra den tids
krigsførelse. Fx skulle en god kriger kunne løbe både hurtigt og langt, kaste
spyd og slynge tunge genstande mod fjenden. Jo hurtigere og længere des bedre.
Set i denne sammenhæng var brydning og nævefægtning naturlige discipliner.
Det kunne gå voldsomt
til, men grundlæggende skulle legene afvikles fredeligt og i fred, hvad der
altså blev en vigtig del af den moderne olympiske bevægelses idégrundlag.
I dag skriver vi den 25.
februar 2014. Det er således 1.621 år siden, de sidste antikke olympiske lege
blev afholdt. Det er 118 år efter de første moderne olympiske lege og 2 dage
efter afslutningen af årets vinterolympiade i Sochi. Hvor alt åbenbart er gået
fredeligt til. Lige fra curling, som – tilgiv mig denne nederdrægtige flyvetanke:
mest af alt minder om en idrætsgren for understimulerede husmødre, hvis sådan
nogle endnu findes – til ishockey, hvor korporlige voldsomheder er en del af spillet.
Også den russiske
præsident Vladimir Putin, hvis zaristiske ambitioner i forhold til den menige
russer legene har banket fast med syvtommersøm, har holdt sig i skindet. Jeg
tænker naturligvis på situationen i Ukraine, specielt i Kiev. Her er det gået
voldsomt til, og hvem tror, at voldsomhederne nødvendigvis ophører med Viktor Janukovitjs
flugt og anklagen mod ham for massemord, og frigivelsen af Julia Timosjenko, som
også har været en mester i at mele sin egen kage?
Nyhedsformidlingen har i
de to sidste dage, altså siden olympiaden sluttede, gang på gang manet en offensiv
russisk indblanding i jorden som utænkelig. Paradoksalt nok er indblanding altså
gang på gang tænkt som en mulighed. At Rusland ikke skulle sætte alt ind på at
vinde det tabte terræn tilbage er nemlig en urimelig tanke, for uden Ukraine vil
en genskabelse af et russisk økonomisk og militært imperium være umuliggjort. Som
imperiebyggere kan Rusland, EU og USA spejle sig i hinanden. Her har den ene
ikke noget at lade den anden høre.
At forene stormagternes
interesser er en disciplin, som for præcis et hundrede år siden spillede fatalt
fallit. De herskende manglede indsigt i den geopolitiske virkelighed og respekt
for samarbejdspartneren – ja netop! samarbejdspartneren, ikke modstanderen
eller fjenden.
Benævner man sin
kontrapart sådan, bliver han det.
Lad os tro på diplomati
og forhandlinger, og hvorfor ikke under finsk ledelse? For er der noget,
Finland har både lært og praktiseret siden afslutningen af de finsk-sovjetiske
krige i 1944, så er det at omgås den russiske bjørn med kløgt og varsomhed, så
begge parter får mest muligt ud af naboskabet. Nobelpristageren og fhv. præsident
Martti Ahtisaari er et godt bud på en finsk diplomat, der med respekt og
indsigt har løst vanskelige internationale problemer.
Så måske har vi alligevel
for sidste gang set de ukrainske demonstranter dyrke de olympiske discipliner
kast, nærkamp og hurtigløb i Kievs gader. Med fredelig kappestrid havde det dog
intet at gøre. Det vil det heller ikke have, hvis det utænkelige sker efter
ophøret af den olympiske fred. For så kan det blive mod russiske kampvogne.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar