PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i
Sverige,
leder af Nordens Institut på
Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors
Universitet.
Det handler
ikke om Peter Adler Alberti, dansk justitsminister (1901-08), hvis karriere
blev afbrudt med en dom på 8 års fængsel for bedrageri, hvilket indbefattede
bl.a. et lån på 1,5 millioner kroner fra statskassen.
Det
handler ikke om Erik Ninn-Hansen, dansk justitsminister (1982-89), der
vildledte Folketinget i forbindelse med tamilske flygtninges retskrav på
familiesammenføring, og derfor måtte i fængsel.
Det
handler heller ikke om Morten Bødskov, dansk justitsminister (2011-13), som
måtte fratræde som justitsminister, fordi han løj over for Folketingets
retsudvalg, hvad der i øvrigt ikke standsede hans politiske karriere.
Det
handler heller ikke om et par embedsmænd, en departementschef og en
afdelingschef i justitsministeriet, hvis forhold tre dommere nu har gransket i
forbindelse med Bødskovsagen, der førte til deres øjeblikkelige suspendering.
Denne suspendering blev i afvigte uge ophævet, idet dommerne fandt
embedsmændenes løgne undskyldelige og berettigede som ”nødløgne”.
Det
handler heller ikke om påståede løgne i for eksempel Rusland, Ukraine og på
Krim eller et hvilket som helst andet sted i verden, hvor der er rejst
diskussion om magtelitens forhold til løgnen.
Denne
tirsdags blog indeholder blot nogle helt uprætentiøse refleksioner uden konklusion
over temaet løgn og sandhed. Jeg har i overensstemmelse med den ladeport,
der tilsyneladende er åbnet for løgnen, forsøgt at se med overbærenhed på
sandheden og mildt på løgnen, hvis momentum i dagens verden man ikke bør
negligere.
Kan sandheden misbruges? Kan løgnen?
Hvorfor ikke leve på en god løgn i
stedet for på en dårlig sandhed?
Fortjener en hvid løgn at blive dømt
ned i det sorte helvede?
Hvad tjener det til altid at komme
rendende med en ilde hørte sandhed?
Vil sandhedsfanatikeren også
fordømme barmhjertige løgne?
Er det ondt at tage gode livsløgne
fra mennesker?
Skal man forkaste nødløgne og altid
sige sandheder?
Hvor tit har løgnen bragt lykke med
sig? Hvor tit har sandheden?
Er Gud sandheden, og mennesket ikke
er Gud, er løgnen så ikke et vilkår for mennesket, så mennesket ikke er sandt
menneske uden løgn?
Er det lettere at tilgive en
nødløgner, der bringer godt, end en sandhedsfanatiker, der bringer ondt?
Hvem tør påstå, at løgnen altid
bringer ondt med sig, mens den ilde hørte sandhed er et gode?
Skal den fordømmes, der redder
verden ved en løgn?
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar