PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i
Sverige,
leder af Nordens Institut på
Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors
Universitet.
Jeg har
læst et nyt, dansk ord, diginative.
Så vidt jeg forstår min Wikipedia, må
det være afledt af digital native,
der i 2001 blev præget af Marc Prensky med bogen Digital Natives, Digital Immigrants.
Nu
har det fået en dansk form, bestemtheds- og flertalsbøjningerne diginativen
og diginativerne ligger lige for. Udtalen på tilnærmet engelsk går
ubesværet i ubestemt ental, de andre former må man nok vænne sig lidt til, for
de danske endelser vil ikke udtales på engelsk. Det bliver altså som i
tilfældet roastbeef, roastbeaferne. En sær blanding af
engelsk og dansk, men i mine ører lyder denne løsning i hvert fald bedre end
den pæredanske rostbøf, rostbøfferne, der mest har klang af en
snobbenedadjoke.
Det
lykkedes mig ikke at google mig til et eneste dansk hit med hverken diginative, diginativen, diginativer
eller diginativerne. Men nu findes
ordene altså, på nettet.
Førnævnte
engelske kilde definerer en digital
native som en person, som er vokset op med den digitalteknologiske
udvikling eller er født omkring to tusindtallet, da digitalteknologien slog
igennem, og som fortrinsvis og ubesværet anvender denne teknologi.
Modbegrebet
eller antonymet er digital immigrant
(dansk: digitalimmigrant), der
defineres som en person født før digitalteknologien, som han anvender
sporadisk.
Og
så er der naturligvis digitalignoranten
(også med dansk udtale). Ham er der ikke meget liv i, det blev til nogle få
tusind hits på google, mens digital
native scorede millionvis.
Det
er en tendens til fordel for diginativerne,
der er svær at afvise med, at den er udledt af et digitalt medie. På den måde
set er folk, der som taktilister (fra
latin tactilis afledt af tangere, røre, berøre) klamrer sig til
papir i troen på, at ord bliver mere konkrete via dette medie end på en skærm,
i dag totalt agterudsejlede. Taktilisterne er som børn, der skal røre og smage
på alt, de er som drøvtyggende køer på en sommereng, mens digitalnativerne reflekterer,
diskuterer og skaber hurtigt.
Herover
sukker taktilisterne. Ingen ting bliver gjort færdigt! Ingen ordentlige
analyser. Intet er seriøst!
Jamen
er det ikke herligt! Noget kan noget, noget andet kan noget andet.
Hvis
taktilister i alle lande tror, at de kan redde verden, må de se at forene sig i
en offensiv! Og hvorfor ikke starte med en facebookgruppe under navnet taktilisme?
PS Ordene taktilist og taktilisme er i øvrigt splinter nye. Jeg svedte dem netop ud i
sommervarmens plus 30 grader.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar