MARESI, VINDER AF FINLANDIA JUNIOR

PROFIL

Asger Albjerg       

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Skal den enkelte ofre livet for fællesskabet, eller skal fællesskabet lade sig udslette for den enkelte, hvis det ikke vil miste retten til at være et fællesskab?

Jeg stiller spørgsmålet med henblik på mulige temaer i ungdomslitteraturen.

Umiddelbart vil jeg afvise det patetiske dilemmas mulighed for at vinde gehør i den nævnte sammenhæng. Derimod kan det passere i en eksistentielt betonet voksenlitteratur, der fordyber sig i tragiske konstellationer, og kan som sådant tiltale et mindretal af sure, gamle mænd, der afviser at adsprede sig i tidens hurtige flow af oplevelser.

De unge, derimod? Nej, ellers tak!

Lad mig stille spørgsmålet igen, nu mere konkret:

Har fædre ret til at dræbe deres døtre? Har en datter ret og pligt til at overgive sig til sin morderiske far for at redde sine medsøstre i et kvindefællesskab, der vil redde hende, eller skal hun gemme sig?

Nu ser problemet, med reference til såkaldte æresdrab eller familiehenrettelser, noget mere hverdagsaktuelt ud. Alt for tit ser vi det i pressen, men gerne beskrevet udefra. Beskrevet indefra i en roman kan det blandt andet handle om at holde fast ved sin medmenneskelighed, når verden beherskes af ondskaben personificeret i hævnende fædre, mænd med dragne dolke, tatoverede hænder og en seksuel appetit uden grænser? Det kan, i ekstreme tilfælde, handle om at vinde sig selv ved at ofre sig.

Og det er faktisk temaet i den populære ungdomsforfatter Maria Turtschaninoffs nye fantasyroman Maresi med undertitlen Krönikor från Röda Klostret. Den blev indstillet til Finlandia Junior 2014 og vandt i afvigte uge prisen, Finlands fornemste.

Begrundelsen lyder sådan her:

Boken är sträng och mild, våldsam och käreleksfull, poetisk och fylld med handling, ingen antingen eller utan både och. Den ingjuter i läsaren vilja, hopp, optimism och uppmuntran att gå mot ljuset, utan rädsla.

Løsrevet fra deres sammenhæng kan handlingsforløb og enkeltudsagn i Maresi forekomme patetiske, for eksempel når novicen Jai udbryder:

det är jag som hämtat hit döden i mitt kölvatten.

Men udsagnet er spundet ind i fantasygenren, som kan den kunst at afvæbne læsernes fordomme og forsvarspositioner, fordi den bygger på en stiltiende kontrakt med læseren om, at en anderledes verden skal beskrives anderledes, og at livets store spørgsmål her kan fremstå med alvor og patos uden at blive genstand for hånlatter.

Så kan man til evig tid diskutere, om fantasy er ungdomslitteratur. Det tillader jeg mig at mene, at den for en stor del er, og det gælder også for Maria Turtchaninoffs bøger. Men samtidig må jeg anerkende deres brede appel og invitation til alle aldersklasser om at dykke ned i fantastiske eventyr, som hun gerne kalder krøniker eller legender, for at få noget at vide om virkeligheden.

Den virkelige virkelighed.

ANNONCE: