HVEM SAGDE HANDICAP? OM PERTTI KURIKAN NIMIPÄIVÄT

PROFIL

Asger Albjerg       

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

De gjorde det, gjorde de! Pertti Kurikan Nimipäivät vandt overlegent lørdagens finske Melodi Grand Prix med ret til at forsvare Finlands blå og hvide farver under European Song Contest 2015 i Wien, Europas i særklasse mest spektakulære musikbegivenhed.

Pertti Kurikan Nimipäviäts sejr blev omtalt i flere danske medier.

- Politiken noterede, at bandet består af udviklingshæmmede med Downs syndrom,

- Jyllands-Posten skriver om handicappede punkere med autisme og andre permanente lidelser, iflg.

- Ekstra Bladet er bandets medlemmer midaldrende og udviklingshæmmede, og

- DR.dk taler om udviklingshæmmede punkrockere.

Jeg betragter de fire omtalte danske mediers karakteristik af Pertti Kurikan Nimipäiväts medlemmer som nedladende på grænsen til det diskriminerende. I medierne i Finland omtales medlemmerne i bandet som personer med funktionsnedsättning, hvilket tilkendegiver en anden holdning.

Det er dog et spørgsmål, om termen er relevant.

Termen funktionsnedsættelse findes også på dansk, man kan læse definitionen af den under Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring. Her findes en ordliste, som er produceret i samarbejde med Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri og relaterer til FN’s Standardregler om Lige Muligheder for Mennesker med Handicap.

Funktionsnedsættelse bestemmes her som konkret nedsatte mentale eller fysiske funktioner, som hindrer en person i at deltage på lige fod med personer uden funktionsnedsættelser. Denne manglende evne til at deltage på lige fod giver personen et handicap.

Min oplevelse var ikke, at Pertti Kurikan Nimipäivät optrådte som en gruppe af handicappede, idet deres funktionsnedsættelser ikke hindrede dem i at udfolde sig inden for den ramme, som udtagelseskonkurrencen stipulerer. Grundlæggende handler det om at komme ind på scenen, give sit nummer og trække sig tilbage. Et billede på livet selv, som den danske humorist Robert Storm Petersen beskriver i en af sine mest berømte aforismer:

Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud.

Kort sagt gjorde Pertti Kurikan Nimipäivät det forventede.

Og hvad så?

Personligt bliver jeg nok aldrig en fan af bandet. Musikalsk set var nummeret enkelt til det kunstløse, hvorved det ikke adskiller sig fra normen inden for konkurrencen. Til gengæld blev nummeret Aina mun pitää fremført med hjerte og følelse, hvilket ikke karakteriserede ret mange af de andre bidrag, der snarere forsøgte at fylde nogle æstetiske normer end at udtrykke et personligt engagement.

Vi med funktionsnedsættelse skal i stedet for at gøre, som andre siger, være modige og vove at stille krav om, hvordan vi selv vil have det, fastslår et af bandets medlemmer efter sejren.

Her er teksten til sangen.

aina mun pitää siivota

aina mun pitää tiskata

aina mun pitää käydä töissä

aina mun pitää käydä lääkärissä

ei saa mennä koneelle

en katsoa telkkarii

en saa edes nähdä mun kavereita

aina mun pitää olla kotona

aina mun pitää hoitaa tehtäviä

aina mun pitää syödä kunnolla

aina mun pitää juoda kunnolla

en saa syödä karkkia, juoda limua

en saa edes juoda alkoholia

aina mun pitää levätä

aina mun pitää nukkua

aina mun pitää herätä

aina mun pitää käydä suihkussa

I always have to clean

I always have to do the dishes

I always have to work

I always have to go to the doctor

I am not allowed to go to the computer

I am not allowed to watch television

I am not allowed to see my friends

I always have to be at home

I always have to do chores

I always have to eat well

I always have to drink well

I can't eat candy, drink soda

I can't even drink alcohol

I always have to rest

I always have to sleep

I always have to wake up

I aways have to shower

I kraft af sin enkelhed i protesten er Aina mun pitää en skarp konkurrent til Yahya Hassans seksogtyve minutter og otteogtyve sekunder lange digt Jeg stooler ikke på. Fremførelsesmæssigt ved oplæsningen på Ordfabrikken i Købehavn for et par uger siden ligger Hassans digt, som bærer præg af hyppig ordbogsbrug for at finde synonymer og skabe kling-klang i sproget, på et niveau, som ikke behøver at give Pertti Kurikan Nimipäivät anledning til at skamme sig. Deres nummer tager imidlertid kun et minut og toogfyrre sekunder af min tid, hvorfor jeg langt vil foretrække det.

I valget mellem det ægte og det kunstlede valgte det finske folk det ægte. Det er præcis om det valg, H.C. Andersens eventyr Nattergalen handler. Det ægte er måske ikke så spektakulært, men det går lige ind i hjertet. 

ANNONCE: