NORDISK FORÅR

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

I går var temperaturen oppe på enogtyve grader på terrassen. Det var helt inde  ved væggen, og i læ. Men alligevel. Enogtyve grader den 9. marts på en terrasse i Finland. Lige neden under så jeg tulipanerne spire op af jorden, som frosten knapt havde sluppet. Jeg tænkte på staklerne i de hede lande, der ikke har forårets flygtighed som eksistentiel bagage og intet kender til alt det gamle med nyt liv i.

Jeg faldt for to digte, som ikke handler om tiden, hvor lalleglæden florerer om kap med blomsterspirerne, men om den årstid, hvor regnebrættet gøres op. Det første er af Edith Södergran. Jeg blev grebet af ordene, om end på en anden måde end jomfru Olsen i digtet af Halfdan Rasmussen. Det er en alvorlig sag at være et menneske, som aldrig har udfoldet sig. Men så er ordene der til at bære, så man kan undgå en grum skæbne.

Først Edith Södergran:

Alla mina luftslott ha smultit som snö,
alla mina drömmar ha runnit som vatten,
av allt vad jag älskat har jag endast kvar
en blå himmel och några bleka stjärnor.
Vinden rör sig sakta mellan träden.
Tomheten vilar. Vattnet är tyst.
Den gamla granen står vaken och tänker
på det vita molnet, han i drömmen kysst.

Nu Halfdan Rasmussen:

I går sprang alting ud, som Gud bestemte.
I dag sprang jomfru Olsen ud fra femte.
Men da en sanger stod og kvad om våren,
fortrød hun springet før hun ramte gården.
Og da hun syntes godt om hans tenor,
lod hun sig gribe af hans skønne ord.

Annonce: