PROFIL
Asger
Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg har
været højskolelærer i Sverige,
leder af
Nordens Institut på Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i
dansk ved Helsingfors Universitet.
Første billede:
Jeg
er på vej fra Finland til Sverige med en færge på elleve etager. Det er tidlig
formiddag, og festen er i gang. Hvem drikker kaffe med så billig champagne? Og
rejemadderne. Pigegrupper vugger forbi, før de forsvinder i dansesalen eller i
de talløse kahytter. I færgens shoppingworld er det let at give efter for trangen
til sidespring. En lidt mere raffineret parfume, en lidt bedre whisky, lidt
flere flasker vin, et inspirationskøb af en frakke, et nyt smykke, en kop med
mumitrollen. Slik i mængder til trøst.
Latter er færgens lyd, mens kysten med
de vandslebne skær glider forbi. Sømærker udstikker ruten, selv i storm ligger
færgen stabilt, vi skal nok nå frem.
Andet billede:
Jeg
har set billeder af Amerikaemigranter fra Danmark, fra Sverige, fra Finland. Der
er romaner om dem. Selv skrev de millionvis af breve. De står på kajen med
bylter og kurvekufferter. Nu har de billetten, der skal give dem en plads i en
bedre verden. Den kostede års slid, familiefædre må rejse alene og tjene til
konens og børnenes rejse derover, men når
de først er der, over grænsen til det forjættede land, så er alle veje
åbne. På lige vilkår med andre lykkejægere får de lov til at prøve kræfter og
bygger en ny verden.
Tredje billede:
Lig
synker i Middelhavet. Otte hundrede, står der i avisen. Det var forleden. På
årsbasis tælles de i titusindvis. De flygter fra sult, fornedrelse og krige,
der overgår alt, hvad vi oplevede, da vore forfædre brugte deres sidste kræfter
til at skrige, at nu var det nok, for også de er mennesker med ret til et
menneskeligt liv og brød for deres ansigts sved.
Fjerde billede:
På
kanten af Europa står statsoverhovederne og vinker, fælder en tåre, vinker igen
og nedskriver ti punkter om at hjælpe, hvis de bare får lov fra hjemmefronten,
for der er krise, vi kan ikke gøre meget, desværre, desværre, men vi kan måske
sørge for, at I ikke drukner lige for øjnene af os.
Jeg
læser:
Vi bør beundre de
illegale indvandrere for deres list, gåpåmod og udholdenhed. De er lige præcis
sådanne mennesker, som et sklerotisk, indadvendt Europa har brug for mange
flere af. Lad os åbne grænserne. Lad disse mennesker prøve lykken i vores
lande, og lad os se, hvordan de klarer sig. Gør vi det, smadrer vi ikke blot
menneskesmuglernes forretning og sætter en stopper for dødsfaldene i
Middelhavet. Vi giver også mennesker, der ikke har begået nogen anden
forbrydelse end at ville realisere deres potentiale i vores byer, en chance for
at vise, hvad de duer til. Sammen med os.
Jeg læser på syvende etage, mens
parret ved mit nabobord henter friske forsyninger fra færgens uudtømmelige
lager.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar