PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
Det er et knippe tynde kæppe
bundet sammen med en rød læderstrimmel. Midt i en økse, hvis hoved stikker frem
af knippet. Det blev båret af lictorer, som var livvagter for de øverste
embedsmænd. Den symbolske betydning er magt til at idømme straf, den praktiske
prygl eller henrettelse på embedsmandens ordre.
Navnet på
knippet med øksen er fasces, og den statsdannelse, det først og fremmest er
knyttet til, er Romerriget. Men myndighedssymbolet stammer fra en endnu ældre
kultur, etruskernes, som romerne dels undertrykte, dels overtog dele af, som de
kunne bruge.
Som symbol
for enhed, kraft og retfærdighed blev
fasces overtaget af det tyvende århundredes fascister i Italien, hvis bevægelse
det lagde navn til. I 1926 gjorde Mussoline de sammenbundne kæppe og øksen til
statskendetegn.
Men
myndighedssymbolet døde ikke med det fascistiske Italiens opløsning på samme
måde, som hagekorset døde med nazismens fald. For eksempel lever det videre det
i det amerikanske Repræsentanternes Hus, hvor det flankerer talerstolen. Det
danske Forsvarets Auditørkorps har et par krydsede fasces som symbol.
Fasces er et
af de stærkeste symboler for magtkoncentration og for vilje til at bruge magt.
Stærkest og mest koncentreret kan den praksis, der er knyttet til fasces,
aflæses i Rom.
På lørdag, på
Forum Romanum, vil jeg stå midt i beviset.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar