PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
For nogen tid siden blev jeg
ringet op af en journalist ved det lokale Hufvudstadsbladet.
Hun ville have nogle synspunkter på problemerne med at forstå dansk. Ikke på
danskernes indbyrdes problemer med at forstå hinanden på deres eget modersmål,
men på finlandssvenskeres og for den sags skyld også rikssvenskars (som det hedder her i Finland) problemer med at
afkode det danske tungemål.
Nogle af
mine synspunkter kom til at indgå i en artikel med titlen Förstår ni inte vad jag säger, danskar? For ret beset er det ikke
blot danskerne, som udgør problemet med en udtale, der snupper endelser af og
lader ordene følge efter hinanden i en lang, nærmest ubrudt kæde. Også
svensktalende, især dem fra Sverige, volder problemer med deres specielle
sprogmelodi, der frembæres af akutte og grave accenter, og ikke som dansk og
finlandssvensk har stærkt eller mindre stærkt tryk på de forskellige stavelser.
Det hovedsagelige problem med dansk udtale kan på denne måde nedskrives til, at
luften går helt ud af de tryksvage endelser, som således næsten eller slet ikke
høres.
Et eksempel
kunne være verbet komme, som i
normalt dagligsprog ikke har to stavelser: kom-me,
men sammentrækkes til en enkelt med et overlangt m: komm. Populært sagt og
med alle forbehold bliver ord, der på svensk udtales med to stavelser, fx
svensk kom-ma = dansk kom-me, reduceret til enstavelsesord.
Her er, i en
nøddeskal, den svensk-danske sprogforståelses hovedskurk.
Over for
denne forståelsesforbistrende fjende findes der to strategier. Den ene er at
give op og slå over til engelsk, som alle af lidt yngre årgang har et ofte mere
flydende og selvsikkert end nuanceret forhold til. I bedste fald er det helt
uproblematisk, i værste kan det ligne google translate. Denne fremgangsmåde mellem
personer, der ikke har engelsk som modersmål, udvikler sjældent de samtalendes
engelsk. I værste fald kan den bekræfte og stadfæste fejl.
Den anden
strategi beskriver Sofia Holmlund i nævnte artikel. Den går ud på at tale
langsomt, lytte omhyggeligt og have tålmodighed. På den måde lærer dansk- og
svensktalende at forstå hinanden over sproggrænserne. Mine egne personlige
erfaringer, blandt andet som lærer og lektor i dansk ved en svensk
folkehøjskole, det finlandssvenske Åbo Akademi og det tosprogede Helsingfors
Universitet, peger på, at et intenst sprogbad i dansk i højst fjorten dage er
nok til, at de fleste, lidt afhængigt af forudsætningerne, forstår mit danske
modersmål.
Efter min
opfattelse en ringe indsats for at blive delagtig i det nuancerede sproglige
samvær, som kun opnås i situationer, hvor de talte sprog beherskes
fuldstændigt.
Udtalen er
naturligvis kun én side af sprogforståelsen. En anden, mere grundlæggende, er det
fælles ordforråd. Jeg skal give lidt statistik, der som bekendt sjældent siger
hele sandheden.
Gösta
Bergman publicerede i 1971 en undersøgelse med de ti hyppigst forekommende ord
i svensk og dansk. Resultatet, som med overvældende sandsynlighed også må have
gyldighed i dag, ser således ud:
De mest frekvente ord på dansk:
og, i, at, det, en, til, den, er, de, der.
De mest frekvente ord på svensk:
och, i, att, det, jag, en, på, som, den, till.
Statistisk
set udgør disse ord tyve procent af sproget.
I 1986
publicerer Kjeld Kristensen og Lars Brink en liste med et hundrede danske ord,
som en svensktalende ikke umiddelbart vil kunne forstå. Disse et hundrede ord
er fundet blandt de et tusind mest frekvente danske ord. Som eksempler vil jeg
notere seks:
dansk: svensk:
dreng pojke
pige flicka
rolig lugn
le skratta
kun bara
stue vardagsrum
Det er ord,
man må lære, men i betragtning af, at disse svære ord er de eneste svære blandt
de et tusind mest frekvente, og at blot en tiendedel af sprogets mest frekvente
ord udgør halvtreds procent af sproget, er det faktisk vanskeligt at tage
såkaldte forståelsesproblemer mellem dansk og svensk helt seriøst.
Sådan er det
statistisk, og statistikken står klart på den gensidige sprogforståelses side.
Hvad statistikken
ikke tager hensyn til er øvelse, øvelse og endnu mere øvelse. I rundt regnet
fjorten dage. Så kan du forstå et nyt sprog. Og det, du ikke forstår, kan du jo
altid spørge om. Det er ikke en skam at ville blive klogere.
Annonce:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar