PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
At give børn ord uden sammenhæng
er som at give dem sten for brød.
Ytringen
tillægges den danske sprogforsker Otto Jespersen. Da jeg længe efter endt
skolegang hørte den, stod i min erindring straks den tortur, kammeraterne i
parallelklassen blev udsat for af deres tysklærer. Til hver time havde de et
antal gloser, som de stående og som et andet salmevers skulle remse op på tysk
med efterfølgende dansk oversættelse. Læreren havde åbenbart skræk og
meningsløshed som virksomme elementer i sin pædagogik.
Det er
derfor med ikke så lidt tøven, at jeg nedenstående viderebringer omkring en
femtedel af de et hundrede ord, fundet blandt de et tusind mest frekvente
danske ord, som en svensktalende umiddelbart ikke kan forstå. Min eneste undskyldning er, at jeg former en lille
sætning, hvori de indgår, og at de, når de er lært, udgør tyve procent af et
syvmileskridt mod nærkontakt med ikke alene sproget, men også med litteraturen,
kulturen og historien i Danmark.
– dansk avis = svensk tidning: Hvad står der mon i avisen i dag?
– dansk De, Dem, Deres = svensk Ni, Er, Er: Ville De være så venlig at
flytte Deres cykel? Ja, det er Dem, jeg mener.
– dansk der kan være et relativt pronomen =
svensk som: Lykkelige er de børn, der
om sommeren får masser af jordbær.
– dansk forbavse = svensk förvåna: Hver gang jeg ikke vinder på lotto, bliver jeg mærkeligt
nok forbavset.
– dansk fordi = svensk därför att: Han rejste til Rom, fordi han absolut ville se
Colosseum.
– dansk grine = svensk skratta: De små børn grinede, så det hvinede.
– dansk hurtig = svensk snabb: En hurtig hest løber hurtigere end en langsom.
– dansk kun = svensk bara: Det er ikke kun gode mennesker, der har adgang til det gode
selskab.
– dansk le, lo = svensk skratta: Prinsessen lo, så tårerne trillede.
– dansk lige = svensk jämn, rak, just, precis, bara: Den lige vej fører lige til Helvede,
det var lige det, jeg ville påpege.
– dansk lomme = svensk ficka: Når lommen er tom, er der oftest ikke meget at grine ad.
– dansk mangle = svensk fattas: Vi burde være fem, men jeg ser kun fire, én mangler.
– dansk måtte = svensk måste eller få: Alle må
følge loven, derfor må ikke engang en prins overskride
hastighedsbestemmelserne.
– dansk netop = svensk just: Det er netop nu, du lærer et dansk ord.
– dansk rolig = svensk lugn: Jeg elsker at se på det rolige hav.
– dansk smile = svensk le: Smil til verden, og verden smiler til dig er en gammel løgn.
– dansk straks = svensk genast: Hvorfor ønsker børn og gamle, at alt skal ske straks?
– dansk stue = svensk vardagsrum: De sad i stuen og spiste bøf med bløde løg og rød grød
uden fløde.
– dansk travl = svensk som har mycket att göra, ha bråttom: Den travle præsident havde
ekstra travlt den dag.
– dansk værelse = svensk (bostads)rum: Hun købte en alt for dyr lejlighed på fire værelser
med køkken på Frederiksberg.
Ord, som er
fælles import fra engelsk, er naturligvis lette at forstå, og der kommer flere
og flere, for eksempel marketing, charterfly, e-mail, download, feedback,
baby, flirte, stress, webcam og så videre og så videre.
Men engang
var det ikke sådan. For omkring tusind år siden gik udviklingen den modsatte
vej. Sprogbærerne var vikingerne med den enestående skibsbygningsteknologi. Det
er derfor, engelsk har ord som ship, starboard,
I, they, them, their, take, window,
egg, sky og flere end tusind til.
Men det er
en helt anden historie!
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar