PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.
På et utalt antal områder er vi
mænd i det sidste halve århundrede trængt ind på kvindernes traditionelle
domæner. Jeg tænker for eksempel på børnefødsler, hvor vi våger og slider i det
om nødvendigt i timevis i fødestuerne, puster og stønner og gisper som
damplokomotiver og efter endt arbejde får et barn, hvis kvinden ellers kan
finde ud af at gøre sin del af arbejdet.
Sådan var
det ikke, da jeg voksede op. Da blev mændene sat uden for døren med sved på
panden og kunne bare vente på, at jordemoderen trådte ud med det færdigsvøbte
barn, forkyndte dets køn og forsvandt så hurtigt, at mændene i bedste fald lige
kunne nå at fremstamme et dikke-dik.
Puslebordet
var helligt terræn for mødrene, og ve den mand, der med klemme på næsen så
meget som tænkte på at profanere det med sit interesserede blik. For slet ikke
at tale om at skubbe den rengjorte unge i barnevognen og få den til at vugge
optimalt, så søvnen kunne indfinde sig inden næste amning.
Faktisk er
der nærmest ingen grænser for, hvad dagens mænd har erobret på børneområdet,
selv brystmælk kan de give, behørigt udpumpet.
Hvem af
gårsdagens mænd havde kunnet drømme om det?
Ligeledes har
kvinderne i evigheder hårnakket forsvaret eneretten til at røre i kødgryderne, men også her
er vi mænd stormet frem. Og hvad med madpakken, dagens kærlige hilsen til det
skolesøgende barn klokken 11, når frokostklokken ringer? Også der har der stået
hårde kampe for at få kvinderne til at slippe smørebræt og ostehøvl, så manden
endelig fik lov til at realisere sine kulinariske talenter med for eksempel
leverpostej og rødbeder. Og nu, vi er ved undertrykkelse, ser jeg ikke uden
glæde en parallel i, hvordan de saudiarabiske kvinder helt aktuelt og på linje
med os mænd i den nordeuropæiske verden ved at tilkæmpe sig visse demokratiske
rettigheder, som de længe har fortjent, men som hidtil er blevet dem nægtet.
Jo, skridt
for skridt går verden fremad, men her ind under jul må jeg med sorg konstatere,
at bagekunsten venter på et stormløb. Her mener jeg ikke den finere, konditoragtige
med flødeskum og glasur som en kulinarisk mur- og rumkunst. Den skanse har vi
allerede sat foden på. Næ, det er hjemmets bagekunst, der trænger til at blive
indtaget. Den er det forjættede land, hvis manglende erobring denne blog skal være
med til at gøre til skamme. Kort sagt vil jeg råde bod på den fremherskende
misere med en virkelig maskulin opskrift, som skal lokke mine kønsfæller til
bagebordet.
Min første
idé kom fra Dyrene i Hakkebakkeskoven.
Det drejede sig om bagermester Harepus’ opskrift på peberkager. En, der
virkelig vil noget, nærmere en manddomsprøve kan man vist ikke komme.
Når en peberkagebager
bager peberbagekager
ta’r han først en mægtig gryde
og et kilo smør omtrent.
Og hvis gryden ikke vælter
blandes smørret, mens det smelter,
med en theske puddersukker
til det lugter brunt og brændt.
Og i smør og sukker kommer
han en halv snes æggeblommer
som han rører ud i gryden
med et kilo hvedemel.
Når det værste er af vejen
krydres peberkagedejen
med et kilo ægte peber
og et lille drys kanel.
bager peberbagekager
ta’r han først en mægtig gryde
og et kilo smør omtrent.
Og hvis gryden ikke vælter
blandes smørret, mens det smelter,
med en theske puddersukker
til det lugter brunt og brændt.
Og i smør og sukker kommer
han en halv snes æggeblommer
som han rører ud i gryden
med et kilo hvedemel.
Når det værste er af vejen
krydres peberkagedejen
med et kilo ægte peber
og et lille drys kanel.
Men jeg
opgav opskriften, for jeg finder ikke anvisningen om at forme denne potente dej
til kagemænd og kagekoner passende for et rigtigt mandfolk. Desuden er det i
min smag noget for feminint, at opskriften er på vers.
Men så kom
jeg – vi nærmer os jo julen – til at tænke på stjerner, som der jo også er så mange
af i Star Wars, og så var den der.
Julestjerner,
naturligvis!
Til to
personer, ja, netop to, ikkesandt! tager man to skiver dybfrosset smørdej. Når
de er optøet, deles de i kvadrater, og der skæres nogle centimeter ind mod
midten fra alle fire hjørner. Læg en ordentlig klat svedskesyltetøj på midten
og bøj spidserne mod hinanden, så de mødes. Stjernerne bages i 200 grader i
5-10 minutter, til de er gyldenbrune. Lad dem svale på et gitter og drys dem
inden serveringen med florsukker.
Passer til
kaffe og gløgg.
Voila, en ny
erobring fra rummet. Den kvinde, der ikke falder for julestjerner, er ikke født
endnu.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar