NÆROMRÅDER


Hvis nærområde?






PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Slår jeg op i min yndlingsordbog, Ordbog over det Danske Sprog, finder jeg ikke ordet nærområde i værkets bind 15 fra 1934. I 1962-udgaven af mit godt slidte eksemplar af Nudansk Ordbog figurerer det heller ikke.
Mit tredje forsøg gør jeg med Nye Ord i Dansk 1955-75. Her finder jeg ord som byggesjusk, deadline, generationskløft, helsekost, gæstearbejder og nøglefærdig, som den gang fik deres selvfølgelige plads i sproget. Men blandt de ti registrerede nye ord med forstavelsen nær-, fx nærbutik, nærdemokrati, nærlæse, nærmiljø og nærsamfund, lyser igen nærområde med sit fravær.
Men at det nære var oppe i tiden, som det en halv snes år senere kom til at hedde, står lysende klart med ord som nærhedsbutik, nærhospital, nærlegeplads og nærradio.
Utrættelig springer jeg tyve år frem til 1995-udgaven af Nudansk Ordbog, men igen uden at få bid. Først ti år senere i 4. bind af Den Danske Ordbog, er der gevinst.
Bestemmelsen af ordets betydning udgår fra geografien og henviser til et område i umiddelbar nærhed af et land, en region eller en bopæl. Det første eksempel på dets anvendelse lyder:

Vi skal styrke indsatsen for at sikre freden i Europas urocentre og i Europas nærområde.

Eksemplet er dateret 1992 og ligger med det den gang infrekvente ord godt skjult i støvet blandt Folketingets ubearbejdede versioner af taler og indlæg ved behandlinger af lovforslag, forespørgsler og debatter.
Men i dag, med Folketingsvalget den 18. juni i frisk erindring, er det næppe vovet at påstå, at nærområde er et af den danske politiske debats højfrekvente ord, især i den såkaldte blå bloks dansk-nationalistiske retorik.
Ordet fungerer her som en markør af forskellen mellem os og dem, og den politiske fortælling er hver gang den, at flygtninge, fx fra Syrien, kulturelt og religiøst passer meget bedre i flygtningelejre i deres nærområder, dvs. i de umiddelbart tilgrænsende lande, end i et allerede alt for overrendt Danmark. Desuden kan den danske hjælp regnet i kroner og ører række til langt flere nødstedte, som opholder sig i flygtningelejre i nærområderne, end til nødstedte med adresse i Kongerigets fjernområde.
Det, som slår mig, er ikke bare den glitrende indpakning af en kynisk tankegang, men den geografiske perspektivforskydning. Nærområde er nemlig ikke som i ovenstående eksempel i ordbogen den talendes nærområde, men fjerne egne bag ørkener, bjergkæder eller et uoverskueligt Middelhav.
Tankegangen er i den grad bundet til opfattelsen af, at afstande måles i kilometer. Men læs gamle fortællinger om rejser i Sahara. Der var det ikke den fysiske afstand, men afstanden i tid, der gjaldt som målestok. Otte dagsrejser med kamel, fx. Jeg har en ven, som ofte kører bil i den amerikanske vestkysts tæt befolkede områder. Kilometer eller miles, som han siger, er ikke den normale målestok for en rejses længde, det er tiden, det tager at tilbagelægge afstanden. Her, i Finlands sydlige del, hvor jeg nu sidder, er der 2.200 km til Rom, men det er ikke målestokken for mit forhold til afstanden, det er tiden, som er godt tre timer med fly. Hvilket passer præcis med en romersk taxachaufførs målestok, for han tager ikke betalt for de kilometer, vi kører, men for den tid, jeg sidder i hans bil.
Og når jeg er nået vel frem til for eksempel Augustustidens monument over Marcus Curtius på Forum Romanum eller står foran Michelangelos Pietà fra 1499 i Peterskirken, er jeg til trods for, at jeg hverken er gammelromer eller katolik og ikke kan mere end femten ord på italiensk i mit mentale og historiske nærområde.
Uden at trætte med ordbogsdefinitioner af nær og område, vil jeg kort påpege, at nær jo på ingen måde er forbeholdt fysiske afstande, men lige så vel kan anvendes om tidsmæssige, fx i Four Jacks udgave af balladen om Tom Dooley med refrænet:

Timen er nær, Tom Dooley

– nemlig til han skal hænges for mordet på sin kæreste Laura Foster. Eller hvad med fraserne om, at noget ligger inden for det muliges område, og at man naturligvis ikke kan være hjemme på alle kunstens områder? Her er der tale om rene abstraktioner uden spor af geografisk udstrækning.
Hvad der om ti, tyve eller tredive år forstås ved Danmarks og danskernes nærområde vil vise sig i sproget. Det forandrer sig med virkeligheden samtid med, at det forandrer virkeligheden, idet vi igennem sproget ser på verden og dens muligheder og handler derefter.
Jeg skal illustrere ordenes mulighed for betydningsmæssige forandringer med mit yndlingsord i dag.
Det er opkoble med 98.300 hits på google.dk. At det har med computere og internettet at gøre, vil alle læsere af ovenstående vide. Men går vi tilbage til førnævnte bind 15 af Ordbog over det Danske Sprog, handler ordet om jagthunde, som jægeren hægter fast til en line.
Ordbogen, som henter sit eksempel fra 1759, betegner ordet som nu næppe br.[ugeligt]. Det var i 1934, og det er, set med dagens øjne, et regulært fejlskud. Ordet overlevede og genopstod med en ny betydning, som dog ikke svigtede dets oprindelige etymologi.
Nærområde er et ord med mange muligheder med hensyn til tid og rum. Således føler jeg mig på ingen måde overbevist om, at det i forhold til Danmark i den forgangne valgkamp fandt sin endelige betydning. 


ANNONCE:

 

GUD BEVARE DANMARK!









PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Så blev det igen en sejr til de
berøringsangste
lurpassende tryghedsnarkomaner.
De fægter ikke med
åbne kort
og selv om nøglen ligger
under måtten
vil de ikke ind
men vente pænt
som de siger
uden for regeringskontorerne
for at kaste lunserne af
tøndebombede flygtninge i grams
for deres nærsynede proselytter.

I deres ordbog betyder ansvar
mig, mig, mig
hele horisonten rundt i den stue
de er vokset op i
med stjålet flag
afbrugte kanyler
og blankpoleret navle.

På en dag som denne
årets længste
vil jeg slå mit græs
og jeg vil slå hele dagen
og slå så hårdt
at jorden skælver og åbner
alternative horisonter.



ANNONCE:







PÅ LØRDAG I ROM











PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Det er et knippe tynde kæppe bundet sammen med en rød læderstrimmel. Midt i en økse, hvis hoved stikker frem af knippet. Det blev båret af lictorer, som var livvagter for de øverste embedsmænd. Den symbolske betydning er magt til at idømme straf, den praktiske prygl eller henrettelse på embedsmandens ordre.
Navnet på knippet med øksen er fasces, og den statsdannelse, det først og fremmest er knyttet til, er Romerriget. Men myndighedssymbolet stammer fra en endnu ældre kultur, etruskernes, som romerne dels undertrykte, dels overtog dele af, som de kunne bruge.
Som symbol for enhed, kraft og retfærdighed blev fasces overtaget af det tyvende århundredes fascister i Italien, hvis bevægelse det lagde navn til. I 1926 gjorde Mussoline de sammenbundne kæppe og øksen til statskendetegn.
Men myndighedssymbolet døde ikke med det fascistiske Italiens opløsning på samme måde, som hagekorset døde med nazismens fald. For eksempel lever det videre det i det amerikanske Repræsentanternes Hus, hvor det flankerer talerstolen. Det danske Forsvarets Auditørkorps har et par krydsede fasces som symbol.
Fasces er et af de stærkeste symboler for magtkoncentration og for vilje til at bruge magt. Stærkest og mest koncentreret kan den praksis, der er knyttet til fasces, aflæses i Rom.
På lørdag, på Forum Romanum, vil jeg stå midt i beviset.


ANNONCE: