EMPATI


Achilleus dræber Hektor. Rubens fortolkning fra 1600-tallet.




PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.




Måske det væsentligste fællestræk ved gymnasiefagene historie, oldtidskundskab, religion og litteratur er deres evne til at vække og udvikle empati. Det indebærer, at man kan græde over Herman Bangs Tine eller skraldgrine, når man læser Wessels sørgespil Kiærlighed uden Strømper. Man kan gyse over middelalderens hekseforfølgelser eller heppe på både Achilleus og Hektor, når de går i tvekamp, men uden rigtig at vide, hvem man som læser skal holde med. Hvormed man er helt på linje med den græske gudeverden, som var splittet i også dette spørgsmål.
Her og i en uendelig række af andre tilbud har undervisningstraditionen givet den danske gymnasieelev anledning til indlevelse i mennesker og situationer, hun eller han aldrig har mødt og måske aldrig vil have mødt. En Robespierre, en Eichmann, en Marquis de Sade, for eksempel. For ikke at tale om krig og ufred. Alle slags stærke føleler som kærlighed og had, angst, jalousi osv., som er en del af det menneskelige følelsesregister, bliver opvakt og bearbejdet af historie, oldtidskundskab, religion og litteratur, så eleven uundgåeligt bliver klogere på sig selv og sin omverden. Og ikke bare klogere, hvis vi hermed tænker på tilegnelsen af faktuel viden.
Evnen til indlevelse opelskes samtidigt.
Fantasiens og indlevelsesevnens besøg i andre verdener, fortidige som nutidige, hjemlige som eksotiske, har ikke blot en enestående berigelses- og underholdningsværdi, men giver også mulighed for at opnå kompetence med henblik på, i virkelighedens verden, at forstå og på en positiv måde håndtere såvel det velkendte som det helt uforudsete. Dette beredskab er ikke det mindst vigtige.
I det danske gymnasiums traditionsrige almendannelse til empati finder vi et grundlæggende humanistisk princip kendt fra blandt andet 1600-tallets natur- og folkeret. Vi ser det tilspidset i 1700-tallets menneskerettighedserklæringer, genkeder det som grundlaget i FN-pagten, og det ytrer sig i grundlæggende værdier som demokrati og åndsfrihed.
Den danske gymnasiereform er, sådan ser det ud, med til at underminere disse fundamentale værdier.
Til gavn for hvem?


 ANNONCE:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar