SOM ET STREJF AF EN DRÅBE
















PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet



Mens skyggerne bliver lange, har jeg sat mig ud til brændestablerne for at høre veddet tørre.

Knix
knax

knix
knax

lyder det i én uendelighed, når fugten klemmer sig ud mellem taverne, usynligt og i mikroskopiske doser. Ikke, som da jeg drev øksen ind, og saften samlede sig i dråber, før brændeknuderne, knastede og urimeligt seje, åbnede sig med en vrissen knagen.

Korte slag lokker klang fra brændestykkerne. Ved meget arbejde kan den forfines til et musikalsk sprog på en tolvtoneskala.

Nu er der god tid. Efter solens brand kommer ilden, men inden brænderøgen stiger, vil jeg nyde lugten af grantræets friske harpiks med strejf af den sursøde duft fra birken.

Midt i samværet mærker jeg en dråbe trille ned ad panden som en erindring om fremtiden.


ANNONCE:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar