DEPRIMERENDE ORD









PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet

 
I disse julidage 2016 falder ordet regn ofte på tungen med en vrissen. Vi føler os snydt for sol og sommer, i stedet overfaldes vi af mørke skyer og kulde med regnskyl og finregn, slagregn, støvregn og småregn, som tvinger os til at iføre os regnslag og regnbukser, regnjakker og andet regntøj, som nok forhindrer os i at blive våde, men gør os fugtige indefra.
Og det er netop der, i fugt, at vi har roden til ordet regn. Det kommer fra indoeuropæisk rek’nó, optræder i fællesgermansk og oldvestnordisk, kaldes Regen på tysk og rain på engelsk.
Det er et klamt ord, regn, og skaber masser af forestillinger om hosten, nysen, feber, snot og forkølelse. For ikke at tale mug, skimmel og svamp. Og hos bønderne, der står på deres marker i vand til op over kanten af gummistøvlerne, er dagens regn synonymt med misvækst, økonomisk nedtur eller ruin.
Det er alt sammen til at blive deprimeret over. Ordet regn burde afskaffes ved lov, og i stedet skulle vi indføre fx fransk pluie eller italiensk pioggia eller hvorfor ikke latinsk pluvia. Roden er her sanskrits plavate, som henviser til navigation og svømning og i græsk fortæller ordet om vask og om at flyde.
Det kan man da blive i godt humør af, ikkesandt? Her mærkes lugter af rent tøj tørret i sol og et behageligt liv, hvor man navigerer afslappet rundt i Det Græske Øhav, svømmer og flyder det bedste, man har lært, med himlen og små lammeskyer drivende over sig.
Lige indtil forkølelsen kommer, kan man bevare forestillingen om det nye ords fortræffelighed. Så opdager man, at virkeligheden afgør. For ord i sig selv er jo bare lyde, ligesom fx det engelske ord leave. I netop disse dage lyder det igen og igen, men uden at nogen tilsyneladende vil knytte det til  virkeligheden og fylde det med indhold, allermindst dem, der har kæmpet for det.
Resultatet?
Lad os igen tænke på pioggia, dette herlige italienske ord. Jeg lærte det at kende i Rom under en syndflod af regn, som affødte jubelskrig hos nogle italienere, jeg havde søgt læ sammen med. For det regnede så sjældent, forklarede de.
Men i virkelighedens verden, når det har regnet i tilstrækkeligt mange dage, betyder pioggia simpelthen det samme som de nordlige landes Regen, rain, regn.
Det er præcis som med leave - dette engelske ord, som for Englands vedkommende i netop disse dage skulle betyde det store spring ud i den absolutte frihed – det ord glider i dag mod en ny betydning, som er synonymt med remain.
Eller for at oversætte mit filologiske fnidder til for en gangs skyld klart politikersprog:

Man har et standpunkt, til man ta’r et nyt,

hvad en dansk statsminister engang sagde, da han havde foretaget en uskøn kovending.
Leave tegner til at blive en klam affære.
Rek’nó. Plavate.


ANNONCE:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar