PROFIL
Asger Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg
har været højskolelærer i Sverige,
leder
af Nordens Institut på Åland
og
i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet
Vi havde netop sat os ind i hans
bil. Det var virkelig mange år siden, vi havde set hinanden, og et eller andet
sted skulle samtalen jo starte. Og ikke
med børn, villa og vovse! Jeg tænkte på noget aktuelt: Brexit, Nice og det
såkaldte forsøg på et militærkup i Tyrkiet. Han tænkte muligvis på det samme,
men jeg kom først.
– Brexit,
begyndte jeg, da han bakkede ud af parkeringsbåsen.
– Han holdt
tungen lige i munden, mens to aggressive bilister fra hver sin side blinkede
ind mod pladsen, vi forlod.
– Brexit?
sagde du.
– Mmmm.
– Og hvad
betyder dét så? Han drejede af mod vejen til Åbo.
– Brexit
betyder, begyndte jeg, men han klippede mig af.
– Yes, it
means Brexit. Han sagde det med tillavet britisk udtale.
Fra skolen
kendte jeg ham som en ordkløver, der altid endte med at få det sidste ord. Selv
lærerne frygtede ham, ikke på grund af argumenternes tyngde, men på grund af
hans vedholdenhed.
– Og Tyrkiet
means Tyrkiet, fortsatte han og fik alle ordene til at lyde som danske. – Hvis
du forstår, hvad jeg mener.
– Jep. Det
næste militærkup er lige om hjørnet, når magthaverne svigter demokratiet og
lader religiøsiteten gå over gevind. Siden Kemal Attatürk ...
– Så er vi
altså enige om Brexit, konstaterede han.
– Jeg er
ikke helt sikker på, at jeg er med.
– Ahrr,
sagde han. – EU ved man, hvor man har. I hvert fald i store træk. Det står i
forfatninger og traktater og i et lovkompleks, som alle kan læse. Alle kan læse!
Han grinede
som om han havde sagt en kæmpe vittighed.
– Så da man
meldte sig ind, vidste man, hvad man sagde ja til. Ok?
– Ok, sagde
jeg. Hvor vil du hen?
– Til Åbo,
svarede han, grinede igen og overhalede et lastvognstog. – Det ved man, hvad
er. Men helt seriøst, fortsatte han efter et par lette slag mod rattet, – hvor vil briterne hen? Dem, der stemte leave, Brexit, ud?
– To leave
or not to leave, nynnede jeg i håb om at slippe uden om det umulige spørgsmål.
– Men helt
seriøst, mand?
Han var ved
at hidse sig op.
– Brexit
betyder jo ikke en skid, kørte han på uden at vente på svar. – For ingen ved,
hvad det er. Brexit means Brexit er
et stort, tautologisk hul i jorden uden mindste substans. Under valgkampen
hældte leavetilhængerne hvad-som-helst i det: Sparet medlemsbidrag på
hundredvis af millioner skulle gå direkte til folkesundheden. Arbejdskraftens
frie bevægelighed med polakker og rumæner og hvad ved jeg skulle stoppes
samtidig med, at det indre markeds frie handel ville fortsætte. Non-faktuelt
som bare...
Han afbrød
sig selv med et God shave the queen,
et udtryk som jeg syntes, han måtte være noget for gammel til.
Men jeg
nikkede og spurgte, om han havde hørt om en dato for udtrædelsesforhandlingernes
start.
– Maj 2030,
grinede han. – Hvis Boris Johnson altså lever til den tid. Nej, helt seriøst,
sagde han, nu for tredje gang. Det var åbenbar blevet hans yndlingsudtryk i
vores post-faktuelle verden. – Når EUs mest hadede udenrigsminister ...
– Johnson?
– Hvem
ellers? Når Johnson ikke opnår en skid, indgår England uden Skotland i en ny,
transatlantisk union med Trumps USA. Og med Putins Rusland som associeret
medlem.
– Helt
seriøst? spurgte jeg.
– Yes! Helt
seriøst! Medmindre briterne stemmer sig ind igen.
Jeg sukkede
lydløst. Der var endnu meget langt til Åbo.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar