GI’ MIG EN HEST, MOR!



 
Jysk hest med føl

  
PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet


 Takket være Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har vi siden marts i år vidst, at der i EU tjenestegør i alt to tusind tre hundrede og fjorten politiheste.

Vil ministeren redegøre for antallet af politiheste i Europa gennem de sidste 10 år, med hensyn til hvilke lande der har haft politiheste de forskellige år og antallet af politiheste i de enkelte lande?

Sådan lød spørgsmålet til justitsminister Søren Pind, på hvis foranledning de danske ambassader i alle syvogtyve EU-lande gik i gang med en optælling.
Med resultatet som baggrundsmateriale fremsatte Kofod Poulsen derefter et ønske til Københavns Politi om at få genindført beredent politi i Danmark.
Efter flere måneders tænkepause er svaret kommet i form af et notat. I gårsdagens udgave af Dagbladet Information refereres der til det. Konklusionen står allerede i overskriften

For dyrt, for ufleksibelt og for konfrontatorisk.

Men det er Peter Kofod Poulsen ikke enig i. Tvært imod, siger han, kan politiheste sagtens bruges på en god måde. Endvidere kan politibetjente til hest spare ellers ret store personaleressourcer i forbindelse med demonstrationer, hvor politiet skal danne kæde.
Kofod Poulsens afgørende stød mod dømmekraften hos Københavns Politi angående politiforretninger med involvering af heste er det svært at argumentere imod:

Det [notatet] bærer præg af at være skrevet af de samme personer, der i sin tid afskaffede det ridende politi i København.

Kort sagt en blanding af nepotisme, fætter-kusine relationer og korruption. Gennemråddent med andre ord.
Sådan skal det gøres!
Men der skal gøres endnu mere, hvad der fremgår af
et nyt spørgsmål til justitsministeren om hvorfor, et ridende politi skal høre under Københavns Politi og ikke under Rigspolitiet.
Umiddelbart virker spørgsmålet gennemtænkt. Derimod skæmmes Kofod Poulsens oprindelige spørgsmål til de syvogtyve ambassader om EU-landenes bestand af politiheste af alvorlige fejl og mangler. Og paradoksalt nok er det Kofod Poulsen selv, der retter søgelyset mod dem gennem sin konstatering af, at betjente til hest skaber et meget synligt politi.
Dér har han en pointe. Men graden af synlighed, der står i et nødvendigt forhold til hestens højde, negligerer han fuldstændigt. For ud over meget synligt, findes der mere synligt for ikke at tale om mest synligt.
At nøjes med meget synligt er simpelthen ikke godt nok!
På det foreliggende grundlag kan det ligeledes konstateres, at Kofod Poulsen heller ikke betragter hestens bredde som vedkommende. Hvad den jo i allerhøjeste grad er, når et ridende politi ønsker at konfrontere demonstranter ved, som nævnt, at danne kæde. Her kunne en jysk hest, bred og urokkelig, være eksempel på et godt valg.
Tilsvarende vil hestelængden være afgørende, hvis kæden skal dannes med hestens flanke mod demonstranterne. Også det er der økonomi i, fordi der herved kan spares ikke så få betjente til fods. Løseligt anslået fire til fem betjente pr. hest.
En hest er således ikke bare en hest, som Kofod Poulsen synes at mene.
Heste kan også være af forskellige racer med tilhørende forskelligt temperament. Hvorfor de syvogtyve danske ambassader, når de nu alligevel var i gang, ikke også har skullet undersøge sådanne detaljer, der kan være afgørende for, hvordan en konfrontation mellem hest og demonstrant udvikler sig, vidner om sjuskeri fra retsordførerens side.
Endnu grovere bliver det, når man indser, at heller ikke hestenes farve har indgået i undersøgelserne.
Jeg skal ikke gøre mig klog på menneskers reaktion på forskellige farver. Det har vi eksperter til. Men iflg. min mavefornemmelse vil en sort hest da alle dage virke mere skræmmende end en hvid. For ikke at tale om en hel flok af sorte heste, især når mørket er faldet på.
Dette må naturligvis alt sammen ses i et helhedsperspektiv. For er målet at indgyde respekt, kan man, hvis man vælger sorte heste til fordel for hvide, spare på både højde, bredde og længde. Hvilket på sin side har indflydelse på mængden af foder til den enkelte hest. Så også her er der penge at spare, for som bekendt er heste grovædere.
Nu skal dette ikke gå hen og blive et spørgsmål om sort og hvidt. Der findes jo også for eksempel både røde og brune og spættede heste. Der er altså mange nuancer, der må med i en ny undersøgelse, som jeg er overbevist om, at Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører snart vil få sat i gang til glæde for de danske skatteyderes ret til at få de både prisbilligste og effektiveste politiheste.
At hestenes udrustning med henblik på skyklapper, knæbeskyttere, skudsikre dækkener med videre også må indgå i ambassadernes undersøgelse af de enkelte EU-landes ridende politi siger sig selv.
Når problemet med hestene er afklaret, må Peter Kofod Poulsen ufortøvet fortsætte med sin undersøgelse af danske politihunde. Dem er der, fremgår det af justitsministerens svar til ham, i alt tre hundrede og niogtredive af. Men heller ikke det resultat er godt nok, det siger igen alt for lidt! Hvad med for eksempel race og foderbehov? Hvad med sammenlignende erfaringer fra de øvrige EU-lande? Hvad med effektivitet, oplæringsperiode og levealder? Hvor tit har de forskellige racer behov for et tandlægebesøg? Der er virkelig mange komponenter i skabelsen af et troværdigt billede af politihundesituationen i EU med henblik på en forbedring af den danske.
Og også her er der sikkert penge at spare for skatteyderne.


 ANNONCE:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar