AFTENTUR I NOVEMBER

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

 

Eftertanke er stillingtagen og opgør. I november kommer den krybende med gusten bleghed og erindrer om forsagelse, forrådnelse, forsvinden og et regnebræt, som skal gøres op, før årets stille hendøen i decemberkulden.

Eftertanke er som skabt til efteråret. Og til halloween – den indfaldt i går, hvor døren til dæmonernes verden, til hævn, vanære og hån, står på vid gab.

Herefter kommer november. Uhuuu...

I stedet for at lukke øjnene helt i plejer jeg her i bloggen at citere Henrik Nordbrandts novemberdigt. Det viser, at nok fylder november i alt 5 af alle årets måneder, men også, at november ikke er enerådende, der er noget både før og efter.

Men i dag, den første november, skal det ikke være ”Året har 16 måneder”, i dag skal det være ”Aftentur med Rosalina”, som jeg forleden genhørte.

Jeg siger hørte og ikke læste, for det skete via pladespilleren, mens jeg med stearinlys, buldrende ild i pejsen, og hvad dertil hører, forsøgte at løse op for stemningen af storm og slagregn.

Først bekræfter Benny Andersens digt alt det værste. Men så kommer der et dementi, der skyder en op i stjernerne.

Den slutning giver længsel efter mere end én aftentur i november.

Benny Andersen

AFTENTUR MED ROSALINA

Aftentur med Rosalina

Solen gaber søvnigt bag et træ.
Og skyggerne bliver lilla og lange.
Månen træder frem. Den står i næ.
Jeg siger: "Nu må klokken være mange."
"Næh," sir Rosalina, "det er somren der er slut.
Fra nu af bliver det efterår minut for minut."
   Åh ja.

Dagen bliver en skygge af sig selv.
Og solen afløst af en spinkel måne.
Men her er nu pænt alligevel.
så inden vi går, bliver vi stå´nde.
Vi er blevet ældre, går det pluds´lig op for mig.
Nu føles her lidt køligt på Hjortekærsvej.
   Åh ja.

Jeg bliver trist og vemodsfuld hver år.
Omkring den tid hvor sommeren ender.
Erkendelsen af årene der går.
Et løvfald i livets kalender.
Jeg bliver ti år ældre på ti minutters tid.
Og himlen bliver så dyster, og månen gullighvid.
   Åh ja.

Og mit liv passere nu revy.
Men kun de dumme ting kan jeg erindre.
Så bliver månen opslugt af en sky.
Min modstandskraft bliver mindre og mindre.
Jeg sir: "Rosalina, lad os hel´re vende om.
Nu må vi ta lidt hensyn til min alderdom."
   Åh ja.

Da sir Rosalina: "Ved du hvad -
Jeg glæder mig til efteråret kommer.
Det har altid gjort mig stærk og glad.
Jeg syns´ jeg går i stå når det er sommer.
Efterårets farver har glød og temperament -
Jeg føler mig som genfødt hver eneste gang!"
   Åh ja.

Fra mit hjerte falder tunge sten.
Tænk at Rosalina er min kone!
Jeg bliver ganske let i mine ben.
Det´ lige før de flyver ud af sko´ne.
Stjerner viser stjernebill´der over land og by.
Endnu er natten ung, endnu er verden ny !

   Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.

Hvorfor se tilbage når man  hel´re vil se frem?
Jeg og Rosalina tager med Karlsvognen hjem!
   Åh ja.

Vil man også høre Aftentur med Rosalina, behøver man hverken albummet Hymner og ukrudt eller en gammel pladespiller. Det er let at finde den på nettet.

Mon nogen anden end Poul Dissing har fremført den, mon nogen kan gøre det bedre?

ANNONCE: