PLUS SYV HUNDREDE


Disruption



PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Forleden, til en julefrokost, fik jeg i et blink baggrunden for det, som plager Danmarks, Europas og USA’s arbejdsløse eller dårligt aflønnede hvide mand m/k.
Min samtalepartner, en ældre herre med en holdning som en brigadegeneral og et smil som en rafaelsk engel, havde været ansat i en multinational virksomhed med rod i Danmark. Det meste af sit liv havde han tilbragt i den store verden. Mexico, Peru, Sydafrika, Mellemøsten. Og sidst i Indien, hvor han havde været virksom i de seneste fire år inden pensioneringen.
Noget af det sidste, han havde gjort, inden han frem for Costa Rica valgte at slå sig ned i den finske skærgård for dér at nyde sit otium med kajakpadling og hjemmeavlede tomater, var at ansætte syv hundrede nye medarbejdere.
  Syv hundrede, sagde jeg og tog en stor slurk af mit øl. Det var mange.
  Ja, og jeg kan love dig (og her kommer det så, det, jeg har ventet på at fortælle), at det var morsommere for mig at ansætte syv hundrede glade medarbejdere til under halv pris, end det var for min kollega i Danmark at fyre det samme antal lige så dygtige medarbejdere.
Alle ved, hvordan den plagede, hvide mand m/k, som ikke har fået glæde af frihandel og globalisering, har valgt for at få den gode, gamle ordning tilbage   mest spektakulært ser vi det i valget af Du-Ved-Hvem til præsident i USA og Storbritanniens fravalg af EU-medlemskab.
Vil den danske statsminister og landets nyslåede regering forsøge at gøre noget ved fravalget af etnisk dansk arbejdskraft i Danmark, som, med andre nationale fortegn, ligger bag briternes og amerikanernes beslutning om at neddrosle internationalt samarbejde til fordel for en politik, der, mutatis mutandis, leder tankerne tilbage til 16 og 1700-tallets merkantilisme og opbygningen af moderne nationalstater?
Uden tvivl var det formlen teknologisk udvikling + globalisering = velstandsudvikling, som Lars Løkke Rasmussen havde i tankerne på pressekonferencen dagen før dannelsen af den nye regering. Han sagde:

Det er globalisering, det internationale udsyn og samhandelen,  der har gjort Danmark rigt. Men det rummer også udfordringer, presser nogle grupper på vores arbejdsmarked, som kommer bagud uddannelsesmæssigt, når der er digitalisering og konkurrence fra andre lande, og det skaber bekymring. Den skal vi tage alvorlig, og den skal vi handle på, og derfor etablerer vi et partnerskab om fremtidens arbejdsmarked. Man kunne kalde det et disruption-råd, hvor vi med arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og ministre skal finde nye veje til, hvordan vi som land kan gribe de nye muligheder og samtidig sørge for, at de er til glæde for alle, og at vi får alle med i velstandsudviklingen.

Alle skal med i velstandsudviklingen. Naturligvis!
Men skal denne velstand komme alle ligeligt til gode, nationalt og internationalt? Og skal kløften mellem dem, der lige klarer sig, og dem, der tjener fedt, endelig mindskes?
Eller er statsministeren og hans regering, liberal af navn, i gang med at gentage de fejl, der førte til Brexit og valget af Du-Ved-Hvem? For også i Danmark er der vrede, hvide mænd m/k, som med rette føler sig forfordelt, og politikere, der fisker efter deres stemmer.
Som sagt: For en tid siden, hørte jeg lige, kom der plus syv hundrede.

 
 ANNONCE:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar