PROFIL
Asger Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg har været
højskolelærer i Sverige,
leder af
Nordens Institut på Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i
dansk ved Helsingfors Universitet.
Han er ellers
en gemytlig mand, min nabo. Og hensynsfuld. Sit hus har han malet blåt. Middelhavsblåt, præciserer han gerne.
I de første
år af vores naboskab fulgte jeg levende med i hans slid med at få de røde
planker dækket og mættet. En del var i dårlig stand og skulle udskiftes. Jeg
lærte meget om træs kvalitet, priser på søm og maling, isoleringsmaterialer,
råd, mug og ikke mindst om almindelig fortvivlelse over forsømmelser og byggesjusk.
Alt sammen instruktivt, for min nabo er en tænksom mand, som kun gør det, han er
sikker på er rigtigt. Og når først beslutningen er taget, går det i en ruf, for
han har øjemål og et misundelsesværdigt håndelag.
At han også
er lidt af en nørd og ligefrem dyrker det, kan jeg illustrere med en lille
oplevelse jeg havde i hans gammeldags muldlokum, som han har bygget i et
buskads i et hjørne af haven. Da det stod færdigt, bad han mig afprøve det. På
den måde blev jeg hans medsammensvorne
og taget i ed, for muldlokummer er vist ikke helt tilladte i området, hvor vi
bor.
Da jeg så sad
på det lakerede bræt og ydede mit bidrag til hans bed med kvarterets største og
mest velsmagende jordbær, blev jeg opmærksom på et skilt, han blandt meget
andet havde klistret fast på dørens inderside.
Problemet
med ett eget hus
är
att var man än sitter så
ser
man något man borde
göra.
Det er ikke
for meget sagt, at han efterlever denne sentens så pedantisk, at man skulle
tro, at der stod måste, og ikke borde.
– Nå, sagde
jeg opmuntret af hans beklagelse over tidernes elendighed.
Han gik lige
på.
– Problemet er
bruseren.
– Som opstod
natten til torsdag, gættede jeg.
– Da vi gik i
seng, var den på minus 22, fortsatte han og nikkede, – og for en sikkerheds
skyld satte vi det nye blandingsbatteri til at dryppe på 38 grader.
– Og så frøs
det.
– Men kun det
varme. Det kolde fossede ud næste morgen. Som det altid har gjort. Men det
varme var væk.
– Mystisk.
– Og endnu
mere mystisk, at den yderst beskedne udstrømning af koldt vand ved max åbning
for det varme vand ikke ændres mærkbart, før der bliver åbnet max for det
kolde. Er du med?
Det var lidt
som jeg husker ligninger med to ubekendte, hvor plus og minus bytter plads, når
tallene hopper fra den ene side af lighedstegnet til den anden. Hvis jeg nu
husker rigtigt.
– Enten plus
eller minus. Ingen glidende overgang, når håndtagene glider frem og tilbage, chancede
jeg.
– Netop! Så
ringede jeg til installatøren.
– Må jeg
gætte, han havde ikke noget svar, men ville gerne komme, sagde jeg. – Og skille
det hele ad og gøre dig to hundrede og halvtreds euro fattigere.
– Noget i den
retning. Men konen og jeg besluttede os til at vente. Vi har jo varmt vand i
saunaen, og det fungerer.
– Det har
lange udsigter med en lang periode med tø.
Med et lille
smil i øjenkrogen fortsatte han.
– I lørdags
var den oppe på 0 i en halv time, men stod på minus 2 resten af dagen. Og det tør
jo ingenting af. Absolut ikke! Før vi gik og lagde os, åbnede jeg for sjov for
det varme. Og det fossede ud.
Jeg var et
stort spørgsmålstegn.
– Ja, jeg har
ingen forklaring, sagde han. Det er imod naturens love.
I et par
nætter har jeg drømt om problemet. Og nået frem til en teori. I aften vil jeg
invitere ham på kaffe og fremlægge følgende:
Når
udetemperaturen stiger fra minus 20 til minus 2, stiger temperaturen omkring
det isolerede, men ikke tilstrækkeligt isolerede og frosne rør også. Hvis
temperaturen var fx minus 5 omkring røret, da det frøs, indebærer
temperaturstigningen på 18 grader, at det frosne rør tør, fordi en del af den varme,
der påvirker det, nemlig varmen udefra, stiger markant, selv om temperaturen
ikke kommer over 0 grader. Resten af den nødvendige varmeforøgelse for at røret
skal kunne tø, skabes af den varme, der udgår fra det varme hus, og som nu
bliver virksom, fordi den ikke imødegås af en temperatur på minus 20, bare af
minus 2. Denne teori gælder dog ikke, hvis huset er gennemkoldt og/eller
temperaturen har været på minus 20 i en længere tid.
Jeg glæder
mig til at forelægge ham mine tanker. De er i alle henseender mere frugtbare
end vort evindelige mundhuggeri, om Du-ved-hvem bare er et røvhul eller et
stort røvhul.
Han har
tidligere sagt, at han overvejer at invitere ham til en test af lokummet. Jeg
har lovet, at jeg gerne lægger papir til – en hel rulle, om nødvendigt.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar