DET ER IKKE LET














PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Det er ikke let at være villeejer i disse tider, sukkede  min nabo over hækken, mens han støttede sig til sneskovlen. Jeg nikkede indforstået og stak hænderne dybt i parkacoatens lommer for at undgå forfrysninger, for med den indledning kunne nabosnakken trække ud til efter solnedgang.
Han er ellers en gemytlig mand, min nabo. Og hensynsfuld. Sit hus har han malet blåt. Middelhavsblåt, præciserer han gerne.
I de første år af vores naboskab fulgte jeg levende med i hans slid med at få de røde planker dækket og mættet. En del var i dårlig stand og skulle udskiftes. Jeg lærte meget om træs kvalitet, priser på søm og maling, isoleringsmaterialer, råd, mug og ikke mindst om almindelig fortvivlelse over forsømmelser og byggesjusk. Alt sammen instruktivt, for min nabo er en tænksom mand, som kun gør det, han er sikker på er rigtigt. Og når først beslutningen er taget, går det i en ruf, for han har øjemål og et misundelsesværdigt håndelag.
At han også er lidt af en nørd og ligefrem dyrker det, kan jeg illustrere med en lille oplevelse jeg havde i hans gammeldags muldlokum, som han har bygget i et buskads i et hjørne af haven. Da det stod færdigt, bad han mig afprøve det. På den måde blev jeg hans  medsammensvorne og taget i ed, for muldlokummer er vist ikke helt tilladte i området, hvor vi bor.
Da jeg så sad på det lakerede bræt og ydede mit bidrag til hans bed med kvarterets største og mest velsmagende jordbær, blev jeg opmærksom på et skilt, han blandt meget andet havde klistret fast på dørens inderside.

Problemet med ett eget hus
är att var man än sitter så
ser man något man borde
göra.

Det er ikke for meget sagt, at han efterlever denne sentens så pedantisk, at man skulle tro, at der stod måste, og ikke borde.
– Nå, sagde jeg opmuntret af hans beklagelse over tidernes elendighed.
Han gik lige på.
– Problemet er bruseren.
– Som opstod natten til torsdag, gættede jeg.
– Da vi gik i seng, var den på minus 22, fortsatte han og nikkede, – og for en sikkerheds skyld satte vi det nye blandingsbatteri til at dryppe på 38 grader.
– Og så frøs det.
– Men kun det varme. Det kolde fossede ud næste morgen. Som det altid har gjort. Men det varme var væk.
– Mystisk.
– Og endnu mere mystisk, at den yderst beskedne udstrømning af koldt vand ved max åbning for det varme vand ikke ændres mærkbart, før der bliver åbnet max for det kolde. Er du med?
Det var lidt som jeg husker ligninger med to ubekendte, hvor plus og minus bytter plads, når tallene hopper fra den ene side af lighedstegnet til den anden. Hvis jeg nu husker rigtigt.
– Enten plus eller minus. Ingen glidende overgang, når håndtagene glider frem og tilbage, chancede jeg.
– Netop! Så ringede jeg til installatøren.
– Må jeg gætte, han havde ikke noget svar, men ville gerne komme, sagde jeg. – Og skille det hele ad og gøre dig to hundrede og halvtreds euro fattigere.
– Noget i den retning. Men konen og jeg besluttede os til at vente. Vi har jo varmt vand i saunaen, og det fungerer.
– Det har lange udsigter med en lang periode med tø.
Med et lille smil i øjenkrogen fortsatte han.
– I lørdags var den oppe på 0 i en halv time, men stod på minus 2 resten af dagen. Og det tør jo ingenting af. Absolut ikke! Før vi gik og lagde os, åbnede jeg for sjov for det varme. Og det fossede ud.
Jeg var et stort spørgsmålstegn.
– Ja, jeg har ingen forklaring, sagde han. Det er imod naturens love.
I et par nætter har jeg drømt om problemet. Og nået frem til en teori. I aften vil jeg invitere ham på kaffe og fremlægge følgende:
Når udetemperaturen stiger fra minus 20 til minus 2, stiger temperaturen omkring det isolerede, men ikke tilstrækkeligt isolerede og frosne rør også. Hvis temperaturen var fx minus 5 omkring røret, da det frøs, indebærer temperaturstigningen på 18 grader, at det frosne rør tør, fordi en del af den varme, der påvirker det, nemlig varmen udefra, stiger markant, selv om temperaturen ikke kommer over 0 grader. Resten af den nødvendige varmeforøgelse for at røret skal kunne tø, skabes af den varme, der udgår fra det varme hus, og som nu bliver virksom, fordi den ikke imødegås af en temperatur på minus 20, bare af minus 2. Denne teori gælder dog ikke, hvis huset er gennemkoldt og/eller temperaturen har været på minus 20 i en længere tid.
Jeg glæder mig til at forelægge ham mine tanker. De er i alle henseender mere frugtbare end vort evindelige mundhuggeri, om Du-ved-hvem bare er et røvhul eller et stort røvhul.
Han har tidligere sagt, at han overvejer at invitere ham til en test af lokummet. Jeg har lovet, at jeg gerne lægger papir til – en hel rulle, om nødvendigt.


ANNONCE:

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar