PROFIL
Asger Albjerg
forfatter,
fil.dr
Jeg har været
højskolelærer i Sverige,
leder af
Nordens Institut på Åland
og i det
meste af mit arbejdsliv
lektor i
dansk ved Helsingfors Universitet.
Min
finske nabo – ikke ham fra Tammerfors med barkbillerne, men ham den anden med
muldlokum i haven og specialtrykte Donald Trump-tweets på sit toiletpapir – min
nabo rakte den anden morgen hånden frem over hækken og ønskede til lykke!
Jeg så desorienteret på ham.
– Med sejren! sagde han med eftertryk, da jeg automatisk havde
grebet hans hånd og mærkede en styrke, som havde han været Macron og jeg Trump.
– Øh, ja, i hvad?
Han slap min hånd, der hang som en selvdød fisk.
– I fodbold, naturligvis.
Hvad var der galt? Aldrig tidligere havde min nabo med en stavelse
afsløret, at han interesserede sig for den slags.
– De fik lige, hvad de havde fortjent!
Jeg nikkede indforstået uden at ane, hvad præcis jeg var
indforstået med.
– Men Belgien er jo heller ikke nogen udpræget fodboldnation. På
damesiden. Men de danske piger! Han smækkede med tungen.
– I 1971, især. Jeg fandt et klip fra den gang. De så bare så...
Jeg nikkede igen.
– Glæder mig, at du også ser sådan på det.
Jeg var ikke sikker på, hvad han troede, jeg så, og hvordan jeg så
på det. Men så kom det:
– Sports-BH’er skæmmer, det kan enhver se, de tager jo komplet faconerne
af brysterne. Man ser ikke noget liv
under dem, ingen individuelle former.
– Men det er der nok ikke noget at gøre ved, forsøgte jeg mig. –
Tiderne er anderledes nu. Moden skifter. Folk den gang i halvfjerdserne var
mindre stramme i betrækket, strandene var fulde af topløse...
Med et konspiratorisk grin bøjede han sig langt frem i hækken.
– Men ved du hvad – ham der FIFA-generalen Sepp Blatter. Han vil
kompensere for den der BH.
– Nå?
– Ved at påbyde strammere shorts. Så rumperne får en klarere
struktur. Når de hopper oven i hinanden efter et mål, for eksempel. Man vil få
meget mere ud af damefodbold på den måde. Så kan de også løbe hurtigere. Mere
uhindret. Ligesom sprinterpigerne med deres bare maver.
Jeg nikkede. Og smilede indforstået. Forsøgte i hvert fald. Hvorfor
begynde at mundhugges med en i grunden rar nabo på grund af et par dameshorts
og en afgået FIFA-præsident.
– Jeg havde tænkt at lave en facebookgruppe om emnet, sagde han,
men fruen syntes ikke om det. Så jeg venter.
– På hvad?
Han lænede sig så langt frem, at hækken var ved at knække under
ham, og hviskede:
– På, at nogle andre opretter en gruppe om dame-EM i fodbold. Om,
at de skal være nøgne for at deltage.
Vi skiltes med et nik og gik hver til vort. Han for at frekventere
sit muldlokum og tørre sig i røven med nogle Trump-tweets, jeg for at tjekke
hans påstand om shortsene.
Den stemte faktisk!
I 2004 kunne man i den engelske avis The Guardian læse følgende råd fra FIFA’s daværende præsident, Sepp
Blatter, som drejede sig om at gøre kvindefodbold mere attraktiv:
De
kunne eksempelvis spille i strammere shorts. De kvindelige spillere er pæne, hvis
I vil have mig undskyldt for at påpege det.
Og bedre blev det ikke under mine videre undersøgelser af
attituden til kvindefodbold. For var det ikke præcis den samme, kvindelige
bagdel, som Vesttysklands Fodboldforbund havde i kikkerten, da det i 1955
begrundede et forbud mod kvindefodbold med følgende:
I
kampen om bolden forsvinder den kvindelige ynde, krop og sjæl lider uvægerlig
skade, og udstillingen af kroppen skader skikkeligheden og anstændigheden.
Efter den recept er kvindefodbold ikke bare smagløs underholdning, som det engelske fodboldforbund FAI i 1921 konstaterede.
Kvindefodbold er i direkte modstrid med kvindens natur.
Men hvad er så kvindens natur i et bedaget og, undskyld jeg siger
det: stærkt mandligt fodboldperspektiv?
Ser man på præmien, der blev uddelt til det vesttyske kvindelige
fodboldlandshold efter EM-sejren i 1989, er der ingen tvivl.
Præmien var intet mindre end – et testel.
Artige sager! Som et ekko af tredivernes Kinder, Kirche, Küche. Hvor
langt igen er der, inden kvindefodbold bliver bare – fodbold?
Det kommer nok an på, hvem der bestemmer.
ANNONCE:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar