RUSSISK ROULETTE

PROFIL

Asger Albjerg                     

forfatter, fil.dr

asger.albjerg@gmail.com

Jeg har været højskolelærer i Sverige,

leder af Nordens Institut på Åland

og i det meste af mit arbejdsliv

lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.

Russisk roulette er et hasardspil med livet som indsatsen. I den klassiske version kræver det tromlerevolver og én patron. Der kan også spilles med to revolvere og to patroner. Vil man forhøje indsatsen, kan man sætte op til fem patroner i tromlen.

Med seks patroner er det ikke længere hasardspil. Det er selvmord. Eller mord. Måske dobbeltmord.

Massemord er også en mulighed.  Herom senere.

I sin stupide enkelhed spilles russisk roulette ved, at tromlen snurres rundt, spilleren sætter mundingen mod hovedet og trykker af. Risikoen – eller chancen, vælg selv! for at skuddet går af i etskuds-versionen er 17 pct. Sagt på en anden måde er muligheden for lyden af et klik 83 procent. Skuddet høres muligvis ikke - ingen er endnu vendt tilbage fra dødsriget for at fortælle om dét. Klikket, derimod, som de fleste hasardspillere formodentlig lytter efter, er et tegn på overlevelse.

Denne gang.

Indtil jeg fordybede mig i emnet, var jeg overbevist om, at russisk roulette  i virkeligheden var et amerikansk påfund, som bare signalerede en russisk connection. Det er der så meget, der gør, specielt nufortiden. Årsagen var naturligvis min stopfodring med westerns om gunslingers, Dirty Harry-film og andet af samme type, for her er det seksløberen med den rullende tromle, der taler.

Men efter lidt søgning på nettet opdagede jeg, at det var fake news. Det dræbende hasardspil er af russisk proveniens. Om det var bønder bragt til tiggerstaven eller til døden frustrerede soldater, der opfandt det, får her stå hen i det uvisse. Faktum er, at det er blevet spillet, og at vinderne, dvs. dem, der har trykket af uden at få en kugle i hovedet, har delt den dødes ejendom imellem sig.

Har man spillet alene og overlevet, har man givet sig selv endnu en stund på jorden, inden spillelidenskaben igen sætter ind.

Og vil man have et virkelig kick, når revolveren siger klik, er der som sagt en mulighed for at prøve med 5 patroner i tromlen. Da er den statistisk gennemsnitlige overlevelsesprocent 17.

Jeg skrev indledningsvis, at russisk roulette kan spilles af to personer. Den mentale tilstand hos disse to spillere kan, som i ovenstående, være dødsdrift eller dødsforagt. Hvad der konkret er på færde kræver et klart psykologisk billede af de to kontrahenter. Men bortset fra det er det åbenbart, at vi har at gøre med personer, der har malet sig selv så meget op i et hjørne, at konflikten må løses med skarpe våben.

I amerikanske film – og her er jeg sikker på, at amerikansk er velanbragt, kan to brushaner løse konflikten gennem et play chicken-opgør. Det foregår typisk ved, at de to sætter sig i hver sin bil. På den lange, lige strækning, der er imellem dem, trykker de speederen i bund og styrer mod den modkørende. Den, der drejer af, har tabt. Støder brushanerne sammen, har de begge vundet. Måske er de begge døde, men hvad betyder det sat imod, at æren er reddet?

Forskellen mellem play chicken og russisk roulette for to personer er, at play chicken-opgørets resultat efterlader begge i live, hvis blot den ene af selvmordskandidaterne ønsker det og viser det ved at dreje af. Ved russisk roulette for to personer vinder ingen af parterne ved at undlade at trykke af.

Og så kommer gåden:

Hvem i dagens storpolitik varmer op til russisk roulette for to personer?

PS For mig ville det være fint, hvis det bare gik ud over disse to. Men i den storpolitiske russiske roulette er der så mange flere involveret.

De kan tælles i millioner. I milliarder. Og så er der ikke tale om en tragedie, men om statistik,  som Josef Stalin nok ville have sagt.

  

 

 ANNONCE: