BLÆSTEN GÅR FRISK






PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



– Jamen det er jo et hundrede procent selvforskyldt, råbte min nabo nu til morgen ud gennem sit nedrullede bilvindue.
Vi mødtes i hver sin bil foran hans indkørsel, han på vej ud, jeg på vej hjem.
– Hvad mener du? råbte jeg tilbage gennem mit eget nedrullede vindue.
– Den nye storm. Orkan. Maria.
Han bøjede sig frem og slukkede for bilradioen.
Jeg slukkede også for min. Vi havde åbenbart hørt det samme.
– Og den holder hele vejen, til den rammer Florida. Ha-ha.
Han løftede fuckfingeren.
– Hvad mener du? spurgte jeg og forsøgte at dæmpe min forargelse.
– Hvad jeg siger? At de ikke får andet, end de har fortjent.
– Altså!
– Jamen! Han trykkede gaspedalen i bund et par gange, så det var med nød og næppe, at hans ord gik igennem larmen.
– Det var jo dem, der stemte Al Gore ud. Klimaguruen.
Jeg huskede den spegede affære med tvivlsomme valgmaskiner, nogle flylaste fulde af republikanske advokater og USA's højesteret, der satte stop for en ny optælling af stemmerne, hvorefter George W. Bush var valgt til præsident frem for Al Gore, der havde stået for en ny, grøn dagsorden og for resten fået en halv million flere stemmer end Bush. På landsbasis, altså.
– Så du mener…
Han afbrød mig brutalt.
– At det er Guds straf over dem, selvfølgelig. Nu venter vi bare på, at de hellige hængerøve derovre selv finder ud af det. Harmagedon, Sodoma, Gomorra.
Han satte højre hånds fingerspidser mod tindingen, lod sideruden glide i og forsvandt i sin Mazda, model ældre, med et brændstofforbrug som en traktor.
Guds straf. Godmorgen skipper, tænkte jeg og rullede de sidste meter hjem til min lille parkeringsplads.
Da jeg var kommet ind, fandt jeg den gamle CD med Axel Schiøtz’ kultiverede fremførelse af Blæsten går frisk over Limfjordens vande frem. Den var fra en tid, hvor vinden kendte sin plads som lokal hyggespreder og inspiration til overskuelig udlængsel.


ANNONCE:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar