TÅGEN LETTER



 PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Fik et snapshot fra Rådhuspladsen i Århus: Foråret er på vej. Hvad det også er i nyhedsmedierne denne tirsdag, som er dagen før Brexit-ansøgningens indlevering.

– Det bulgarske valg vindes af EU-venlig bodyguard.

– Marine le Pen belastes stadig mere af korruptionsbeskyldninger knyttet til hendes bodyguard.

– En marche! Macron vandrer videre mod Elyséepalæet.

– Den republikanske præsidentkandidat Fillon marcherer ikke længere, han er i frit fald.

– Gert Wilders vandt for få stemmer til troværdigt at være en marche mod noget som helst.

– Valget i Saarland skød ikke Merkels humanisme ned.

– Bureaukratiet i Syrien leverer hver dag beviser for egne krigsforbrydelser.

– Største demonstrationer i Rusland siden 2011 mod korruption og mod  – nej, ikke mod
Putin, men mod hans skygge Medvedev.

– Et hundrede tusinde på gaden i London mod Brexit
.
– Brexit får det skotske parlament til at forny ønsket om af forlade Storbritannien.

– Sprællemanden i Det Hvide Hus spræller videre i et politisk spil, han ikke forstår.

– Sprællemanden i Det Hvide Hus er med til at give globalt klimaarbejde vind i sejlene.

– Feministisk Initiativ i Sverige vælger Europas første sorte partileder nogen sinde.

– Børsmæglerforeningens årsmøde handlede mest om grønne investeringer.

– 100 millioner til nye supercykelstier, som gør det lettere at pendle mellem hjem og arbejde.

– Supercykelstierne får elektronisk skiltning for grøn bølge.

– Uniformbærende danskere skal i fremtiden gå i bæredygtigt tøj, mener Alternativet.

– Thisted Sygehus tiltrækker yngre læger, så nu tør man igen blive syg i Thy.

Går det, som det plejer, bliver forår til sommer.



ANNONCE:



INGEBORG OHLSONS CHOKLADMOUSSE





 


PROFIL
Asger Albjerg                     
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Mailen kom ikke fra Ursviken.
Meget få ved, hvor byen ligger, og endnu færre bliver klogere, når jeg oplyser, at man finder den ved den 64. bredde- og 21. længdegrad.
Mailen kom fra en by 750 kilometer syd for Ursviken. Fra Stockholm.
Men den handlede om Ursviken, eller helt præcist: Den handlede om Ingeborg Olsson fra Ursviken.

Hela Ursvikens Ingeborg,

som der stod.
 Mailen begyndte ikke med det normale svenske Hej. Lidt mere personligt stod der

Bäste Asger!

– oven i købet med udråbstegn.
Lyder det ikke alt sammen som skåret ud af virkeligheden? Jeg synes det, men det, der kom efter mit navn, fik mig til at reagere, for det virkede som en værre røverhistorie.
Den slags må man gerne fortælle, man kan oven i købet blive rig og berømt af det, men så skal man kalde det fx for roman, fri fantasi, fiktion.
Men en røverhistorie, som man insisterer på er den skinbarlige sandhed sat i ord eller vist med billeder, kan derimod få kedelige konsekvenser for fortælleren. Og det er lige meget, om det sker i for eksempel en tweet, er et vidnesbyrd i en retssag eller fremstår som en dokumentarfilm. Ligeledes er det, i hvert fald i vores del af verden, uden betydning, om det bliver gjort af en stodder eller en kejser.
Da jeg begyndte at læse mailen, fik jeg hurtigt en usikker fornemmelse. Var dette sandhed, virkelig virkelighed, som børn plejer at sige, når de skal adskille noget fra den virkelighed, som voksne plejer at kalde fantasi. Eller nu for tiden: fake news.
Det var ikke et bestemt ord, jeg hæftede mig ved, ikke en forkert stedsangivelse, ikke nogle hændelser, der virkede så usandsynlige, at de aldrig ville have kunnet finde sted. Det var det alt sammen, som fik mig til både at gyse og tvivle.
Det var mordvåbenet.
Den udpenslede beskrivelse af mordet – eller rettere mordene.
Måden ligene blev skaffet af vejen på.
Hvad der siden skete, da ulvene kom og fandt de halvtreds opsvulmede kroppe, og Anton på seks opdagede, hvad der var på færde.
For ikke at tale om motivet, der, så usandsynligt det end var, dog var mulig – måske ikke i Stockholm, en millionby, men nok i Ursviken, der rummer lige godt fire tusind sjæle.
Da jeg efter mange sider med udpenslede beskrivelse af had mellem søskende, mobning, almindelige grusomheder og ualmindelige grusomheder i et minisamfund endelig kom til mailens slutning, følte jeg stærkt, at her mødte jeg det argument, som mailskriveren mente ville knuse enhver tvivl i mit sind om fortællingens holdbarhed.
Men tvært imod mailskriverens hensigt kom jeg endnu mere i tvivl. Jeg vil dog ikke egenmægtigt afgøre, hvad der er sandt eller usandt, men lade læserens sunde fornuft være prøvestenen for, om Ingeborg Ohlsons chokladmousse faktisk kan have spillet rollen som den tavse dræber ved slægtens fejring af hendes ethundredeårsfødselsdag.
Med Ingeborg som både festgenstand, køkkenchef og koldblodig morder.
Jeg gengiver, oversat til dansk, mailskriverens redegørelse for mordvåbenet:

INGEBORGS CHOKLADMOUSSE, FIRE HUNDREDE PORTIONER:

15 kg mørk Marabouchokolade
400 æggeblommer
400 æggehvider
30 l piskefløde
200 spsk. sukker

Sådan gør du:
– Smelt chokoladen i vandbad (fx i et badekar).
– Pisk æggeblommer og sukker, så det bliver lyst og luftigt.
– Pisk æggehviderne helt stive.
– Pisk piskefløden til flødeskum, men ikke for længe.
– Bland den smeltede chokolade i skålen med de piskede æggeblommer.
– Bland de stivpiskede æggehvider i blandingen.
– Vend forsigtigt flødeskummet i blandingen.
– Fordel chokolademoussen i 100 portionsglas.
– Pynt med flødeskum og let knuste pistagenødder.
– Lad chokolademoussen henstå i køleskabet natten over.

Server for dine slægtninge og vent!


ANNONCE: