KAPITERING





  

PROFIL
Asger Albjerg
forfatter, fil.dr
Jeg har været højskolelærer i Sverige,
leder af Nordens Institut på Åland
og i det meste af mit arbejdsliv
lektor i dansk ved Helsingfors Universitet.



Den seneste store nyhed i langdansen omkring oprettelsen af Finlands nye helsesystem er kapiteringsmodellen. Dens fundament er en risikobedømmelse af hver enkelt klient (= patient) som forudsætningen for de forskellige plejeenheders tildeling af tilskud fra det offentlige.
Påstanden er, at hvis ikke de forskellige private plejeenheder kender omkostningsrisikoen ved at tage en klient, vil de for at tjene mest muligt gå efter patienter med ukomplicerede diagnoser og overlade de komplicerede tilfælde til det offentlige.
Det er der logik i.
Problemet er, at vores samfund ikke er bygget på logik. Det er bygget på menneskerettigheder, hvor frihed og lighed som de centrale komponenter indgår i et samspil med hinanden med det udgangspunkt, at mennesker uanset køn, alder, etnicitet, erhverv, arbejdsløshed, socialt tilhørsforhold, tidligere sygdomme m.v. har lige værd. Nationalt – fx med henblik på nationerne Finland og Danmark – er der et stykke vej, til målet er nået. Betragtet globalt er der set fra fx Danmark og Finland langt igen. Men menneskerettighedsdiskursen ligger latent og kommer straks i fokus, når rettighederne i lande, vi i fx Finland og Danmark ikke vil sammenligne os med, står i fare for at blive tilsidesat. Aktuelle eksempler er blandt mange andre Ungarn og Polen, Kina og Filippinerne.
Derfor er det så meget mere skammeligt, når tilsidesættelse finder sted i lande, fx i Finland, der traditionelt har et positivt forhold til udviklingen af menneskerettighederne.
At det sker under påberåbelse af at skabe valgmuligheder for patienter, der har råd til at betale til private plejeproducenter i stedet for at lade sig nøje med de kommunale plejetilbud, er i sig selv foruroligende. Værre er de muligheder, der ligger i selve rangordningen, kapiteringen, af hver enkelt patient, undskyld klient, i overensstemmelse med køn, alder, etnicitet, erhverv, arbejdsløshed, socialt tilhørsforhold, tidligere sygdomme m.v., og den frygt, der hos hver enkelt patient, der i øvrigt ikke skal have kendskab til sin placering i rangordningen, er forbundet med selve etableringen af en rangordning.
Det er langt fra den kommende helsereforms erklærede hensigt at gøre plejens omfang og kvalitet afhængig af rangordningen, men såfremt den bruges i overensstemmelse med den logik, der har skabt den, er det et forudsigeligt resultat. Hvad andet kan man lære af blandt andet den løbende FaceBook-skandale, end at persondata af indehaveren af dem – og her er der altså ikke tale om klienten selv, anvendes i indehaverens egeninteresse?
Kapiteringsmodellen er som skabt til at spare syge mennesker væk, og således dekapiterer kapiteringen det værdigrundlag, som vores velfærds og menneskerettighedssamfund bygger på. Dens overordnede mål er ikke at bidrage til folkesundheden, men at give overskud til aktionærerne i de private helsevirksomheder og karrieremuligheder til alle slags planlæggere inden for økonomi og jura, etnografi og politik, IT og kommunikation.
Fortsæt selv listen.


ANNONCE












Ingen kommentarer:

Send en kommentar